Vietnam 6/3

Hvornår:
6. marts 2025 kl. 15:15 – 20. marts 2025 kl. 20:15
2025-03-06T15:15:00+01:00
2025-03-20T20:15:00+01:00
Hvor:
Nord- og Central Vietnam
Pris:
18.245 / 21.425
Kontakt:
Britta Sandager

Singlerejse til Vietnam den 6 til 20 marts 2025

Oplevelser i Nord- og Centralvietnam

Pt. 21 deltager. Der er kun 2 pladser tilbage (forbeholdt mænd, kvinder kan komme på venteliste)
Jeg har en mand som ønsker at dele værelse med en anden mand.

Skøn rundrejse besøg ved nogle af Vietnams største attraktioner. Glæd dig til Hanoi, Halongbugten, Kongebyen Hue og den hyggelige UNESCO-by, Hoi An. Rejsen slutter med strandferie på luksushotel

Rejsen har udgangspunkt i hovedstaden Hanoi – en af Sydøstasiens mest interessante byer. Oplev byens gamle kvarterer, ”De 36 Gader” og byens attraktioner på vores byrundtur. Videre til krydstogt på Halong Bugten, der vel nok er et af de smukkeste naturområder i Sydøstasien. Videre til maleriske Hue med kongepaladser, pagoder og levn fra Vietnamkrigen. Ad landvej gennem flot landskab til hyggelige Hoi An hvor vi oplever byen og har dage på egen hånd. I Hoi An har vi 2 overnatninger i byen og 4 overnatninger på lækkert strandhotel

Pris per person i delt værelse: 18.245 kr.

Pris i enkeltværelse: 21.425 kr.

Prisen inkluderer:

  • Qatar Airways København-Hanoi t/r
  • 25 kg indchecket bagage med Qatar Airways
  • 2x Indenrigsflyvninger Vietnam
  • Rundrejse med engelsktalende lokalguide, alle entreer og transporter
  • 2 nætter Hanoi på Conifer Grand Hotel Hanoi i Deluxe
  • 1 nat i Halong Bugten på Calypso Cruise helpension (excl. drikkevarer)
  • 3 nætter Hue på Romance Hotel i Deluxe Mountain View
  • 2 nætter Emerald Riverside Resort i Hoi An i Deluxe Garden View
  • 4 nætter Bliss Hoi An Beach Resort i Deluxe
  • 1 nat Flower Garden Hanoi i Superior/Deluxe
  • 5 x Frokost
  • 3 x Aftensmad
  • Morgenmad dagligt
  • Alle skatter og afgifter / Bidrag til Rejsegarantifonden
  • God service og ingen skjulte gebyrer
  • Medrejsende Britta Sandager

Prisen inkluderer ikke:

  • Rejseforsikring og Afbestillingsforsikring (gult og blåt sygesikringskort dækker ikke på rejsen)
  • Tilslutningsfly fra Provinsen, fra 1500,- per person
  • Tillæg for eventuelle ekstra arrangementer
  • Alt ikke nævnt under ”Prisen inkluderer”

Bindende tilmelding
Til Britta Sandager her: Tilmelding rejse

Der er kun 23 pladser, så det er hurtig tilmelding.

Teknisk Rejsearrangør
Asien Travel ApS, Rejsegarantifonden nr. 2249.
Betaling afregnes via netbank direkte til Asien Travel som fremsender rejsebevis via mail.
Første rate kr. 9.000 betales 8 dage efter bestilling af rejsen. Restbeløbet betales primo januar.

Provinstilslutning
Hvis der ønskes provinstilslutning, skal dette oplyses ved bestillingen af rejsen. Prisen er fra cirka 1500,- for en retur. Der tages forbehold for udsolgte afgange.

Forbehold og ændringer
Der tages forbehold for ændringer i programmet. Asien Travel tilstræber altid at afvikle programmet sådan som det er foreskrevet i det anførte program, men det kan af hensyn til lokale omstændigheder; seværdighedernes åbningstider og andre praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i anden rækkefølge end den planlagte.

Asien Travel gør opmærksom på, at rejsen er underlagt lokale forhold, hvor både naturkræfter og levevis er anderledes end i Danmark. Det betyder at force majeure situationer kan opstå med tilhørende forsinkelser og aflysninger, der undtagelsesvist vil medføre ændringer i programplanen. Vejrforhold, vejforhold problemer med køretøjer, gæsternes fysiske formåen samt forsinkede flyafgange kan medføre ændringer i rejsen, og at programpunkter risikerer at udgå.

Rejsen er underlagt Asien Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forventes at være bekendt med.

Specielle ønsker om bord på flyet
Asien Travel modtager naturligvis gerne ønsker om f.eks. placering om bord på flyet. Disse ønsker lader vi gå videre til flyselskabet, men vi kan af gode grunde ikke garantere, at ønskerne opfyldes, da flyselskabet er beslutningstager vedrørende den endelige placering. Ønsker man specialforplejning om bord på flyet, f.eks. diabetikermad, skal det bestilles senest 3 uger inden afrejse. I visse tilfælde kan flyselskabet kræve betaling for specialforplejning.

Drikkepenge
I Danmark er vi ikke vant til kutymen med drikkepenge, på samme måde som man er det i f.eks. flere steder i Asien. Flere steder i Asien er drikkepengesystemet mere organiseret, og der kan være en formodning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rundrejsen modtager en vis sum drikkepenge. Rejsens pris inkluderer ikke personlige drikkepenge, i det dette er et individuelt anliggende, og noget som bør gives efter fortjeneste. Asien Travel giver løn til chauffører og lokalguider m.v., men flere steder er lønnen i servicebranchen afstemt efter, at man modtager drikkepenge. Vi bør dog understrege, at drikkepenge naturligvis er individuelle og frivillige.

Dagsprogram

Som PDF fil: Singlerejse til Vietnam den 6 marts 2025

6 marts(torsdag): Dag 1:

Afrejse fra København kl. 15.15 med Qatar Airways til Hanoi(via Doha(2½ times ventetid))

7 marts(fredag): Dag 2:

Ankomst Hanoi Lufthavn kl 12.25(lokal tid)

Vietnams hovedstad er en charmerende by med en blanding af fransk kolonistil og traditionel by. Bybilledet er præget meget af søer, parker og boulevarder. Det gamle kvarter, “De 36 gader”, er kendetegnet ved sit virvar af små gader, mange handelshuse, cafeer og menneskemylder. Det er en fantastisk bydel at begive sig rundt

Om eftermiddagen tager vi på en cyclotur(Rickshaw) rundt i det gamle kvarter. Turen slutter ved restauranten hvor vi nyder vores velkomstmiddag.

Overnatning Conifer Grand Hotel Hanoi

Inklusiv aftensmad

8 marts(lørdag): Dag 3:

Du starter tidligt om morgenen med at besøge Ho Chi Minhs mausoleum, hvor de jordiske rester af landets nationalhelt opbevares i en glassarkofag. Du bevæger dig ned bag mausoleet, hvor du skal se de smukke huse hvor Ho Chi Minh boede under Vietnam-krigen. Desuden gør du ophold ved den tidligere Franske Guvernørbolig, som i dag bruges til reception, når Vietnam modtager statsbesøg.

Du ligger også vejen forbi en af Hanois mest berømte pagoder, ”En-søjlepagoden”, der blev bygget af kejser Ly Thai Tong i 1049, til ære for den barmhjertige gudinde, som i en drøm havde vist ham, at han ville få en søn og dermed en arvtager til tronen. Pagoden er smukt opført som en lotusblomst. Netop lotusblomsten har en stor symbolik i asiatiske lande, i det, at ifølge sagnet, blomstrede der lotusblomster op, umiddelbart på det sted, hvor Buddha for mere end 2000 år siden i Indien, tog sine første spæde skridt.

Efter frokost besøger vi Det Etnologiske Museum. Her får vi et indblik i Vietnams 54 forskellige etniske grupper. Museet har en indendørsudstilling og udenfor er der opført traditionelle etniske huse.

Overnatning Conifer Grand Hotel Hanoi

Inklusiv morgenmad og frokost

9 marts(søndag): Dag 4:

Glæd dig til et af rejsens mest markante højdepunkter, den smukke Halong-bugt. Vi kører fra hotellet gennem landbrugsområder mod øst til Halong by. Vi går ombord på vores skib og tager på et uforglemmeligt cruise blandt bugtens hundredvis af kalkstensbjerge. Området er med på UNESCOs verdens naturarvsliste. Vi spiser frokost og aftensmad ombord.

Der er mulighed for at svømmetur og der bliver arrangeret forskellige stops undervejs med besøg ved blandt andet kalkstensgrotter

Overnatning om bord

Inklusiv helpension

10 marts(mandag): Dag 5:

Du vågner om morgenen i Halong Bugten og fortsæt sejladsen om formiddagen, hvor du nyder en god morgenmad og senere frokost ombord på skibet.

Efter frokost vender du tilbage til Halong by, for at fortsætte jeres rejse tilbage til Hanoi. Undervejs gør du et ophold ved et håndværksted for unge handicappede vietnamesere, og desuden gør du også ophold ved en af de mange rismarker hvor du får en god introduktion til risdyrkning.

Vel tilbage i Hanoi sidst på eftermiddagen flyver vi mod Hue i Centralvietnam.

Overnatning Romance Hotel Hue

Inkluiv Brunch

11 marts(tirsdag): Dag 6:

Hué er historisk set nok Vietnams mest interessante by. Byen blev grundlagt i år 300 f.Kr., og var kejserhovedstad i årerne 1802 til 1945. Dagen byder på byrundtur i Hué.

Du tager på en spændende og smuk sejltur på den berømte ”Parfume-flod”, hvor du blandt andet skal se Thien Mu Pagoden, der er en af de mest kendte bygninger i Vietnam. Pagoden er smukt placeret på en bakke med en flot udsigt over Parfume-floden. Denne Pagode er den helligste af sin slags i landet, og vi får en grundig og god introduktion til den vietnamesiske buddhisme.

Intet besøg i Hué uden et besøg ved Citadellet. Bygget i årerne 1804 – 1830, efter inspiration fra Den Forbudte By i Peking. Det var kejser Gia Long der påbegyndte konstruktionen af citadellet og den omkringliggende vandgrav. Komplekset har en diameter på 10 km. Den sidste kejser som benyttede Citadellet hed Bao Dai. I 1946 valgte han at fratræde tronen, for at Ho Chi Minh kunne blive landets ny leder. Du besøger flere af de interessante bygninger der er placeret inden for Citadellets murer, blandt anden den indgangsbygning hvor kun kejseren måtte benytte.

Vi er tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen.

Overnatning Romance Hotel Hue

Inklusiv Morgenmad og frokost

12 marts(onsdag): Dag 7:

Når man hører ordet Vietnam, er det næsten umuligt ikke også at forbinde ordet med Vietnam-Krigen. Det er som om, at ordet ”krig” på en eller anden måde helt obligatorisk forbindes med Vietnam som Carsten Jensen skriver det.

På denne dag, får du mulighed for at besøge nogle af de mest interessante områder der kendtegnede Vietnam-Krigen. Krigen raserede fra 1965 til 1975.

Om formiddagen kører du nordpå fra Hué til den 17. Breddegrad. Området er bedre kendt som den demilitariseret zone (DMZ). Det var ved denne breddegrad, at Vietnam blev delt i et Nord og et Syd i 1954. Zonen har lagt historie til nogle af de mest berømte og kontroversielle slag. DMZ løber langs den smukke Ben Hai flod, og selve zonen strækker sig over et område på 100 kilometer fra Det Sydkinesiske Hav til den Laotiske grænse. Zonen var cirka 2 kilometer bred.

Ved DMZ besøger du Troung Son National Cemetery. Stedet er en krigskirkegård for faldne vietnamesiske styrker, og en af de mest berømte af sin slags i landet. Mange af de soldater der ligger begravet her, omkom under fragtningen af materiel langs den berømte Ho Chi Minh sti der gik fra Nord-Vietnam gennem Laos og Cambodia og sluttede i den sydlige del af landet.

Du besøger også Vinh Moc tunellerne. Modsat Cu Chi tunellerne ved Saigon, der egentlig kun er et museumsområde, er Vinh Moc de originale, og langt de mest interessante i Vietnam. Disse tunneller blev bygget i årerne 1965 – 1967 og er mere end 2000 meter lange. Tunnellerne blev bygget af lokale vietnamesere fra Son Trung og Son Ha byerne, i et forsøg på at undgå de heftige bombardementer der var ved DMZ. Tunnellerne der flere steder går ned i en dybde af 30 meter var hjem for mange vietnamesere under krigen. I det store tunnel-kompleks oplever du hvorledes man indrettede livet med brønde, køkkener, hospitaler og værelser til de enkelte familier.

Efter frokost, som du nyder tæt ved Cua Tong stranden ved Det Sydkinesiske Hav, besøger du Khe Sanh. Khe Sanh var skueplads for det mest kendte slag under Viet Nam-krigen. Næste gang du hører Bruce Springsteens klassiker ”Born in the USA”, så bemærk at han i tredje vers, netop nævner Khe Sanh. Slaget ved Khe Sanh, hvor amerikanerne forsvarede et tilsyneladende ubetydeligt stykke land, blev et af de mest medieomtalte slag i den internationale presse. Frem til den dag i dag, er der stadig intet der vil gro på den landingsplads som amerikanerne forsvarede så godt.

Sidst på eftermiddagen er du vel tilbage i Hue.

Overnatning Romance Hotel Hue

Inklusiv Morgenmad og frokost

13 marts(torsdag): Dag 8:

Du forlader Hué og kører mod Da Nang på jeres rundrejse i Vietnam. Turen mod Da Nang er en af de smukkeste køreture i landet og du bevæger dig over de Tre Pagoders Pas og passere de berømte Marmorbjerge længere mod syd.

Sidst på formiddagen ankommer du til Hoi An, der uden tvivl er en af landets mest charmerende og bedst bevarede byer. Mange bygninger i den gamle UNESCO bydel – kinesiske, franske, japanske og vietnamesiske – er i dag fredede og fremstår som små arkitektoniske perler, der på helt særlig vis har overlevet mange års krig og uroligheder.

Byen har en lang historie som travl handelsby, og i 17-1800-tallet, var det især mange handelsskibe fra Holland, Kina, Japan og Portugal der anløb Hoi An. Varerne der blev købt eller solgte var blandt andet silke, papir, te, sukker og elfenben.

Du oplever den gamle bydel på en gåtur, og du besøger blandt andet byens pulserende ferskvaremarked, hvor vareudbuddet er bredt, frisk, farve- og duftrigt. Du besøger også den gamle japanske bro, et gammelt handelshus og et værksted. Byen rummer et væld af forretninger med souvenirs, kunsthåndværk, skrædderbutikker og gallerier.

Overnatning Emerald Riverside Resort

Inklusiv Morgenmad

14 marts(fredag): Dag 9:

Dagen er på egen hånd

Overnatning Emerald Riverside Resort

Inklusiv Morgenmad

15 marts(lørdag): Dag 10:

Transport til Bliss Hotel

Overnatning Bliss Hoi An Beach Resort

Inklusiv Morgenmad

16 marts(søndag): Dag 11:

Dagen er på egen hånd

Overnatning Bliss Hoi An Beach Resort

Inklusiv Morgenmad

17 marts(mandag): Dag 12:

Dagen er på egen hånd

Vi spiser Farewell Dinner på hotellet

Overnatning Bliss Hoi An Beach Resort

Inklusiv Morgenmad og aftensmad

18 marts(tirsdag): Dag 13:

Dagen er på egen hånd

Overnatning Bliss Hoi An Beach Resort

Inklusiv Morgenmad

19 marts(onsdag): Dag 14:

Transport til Danang Lufthavn(30 minutter) og herfra fly til Hanoi. Flyafgangen er kl 08.40. Hotellet vil sørge for morgenmadsbokse

Overnatning Flower Garden Hanoi

Inklusiv Morgenmad

20 marts(torsdag): Dag 15:

Transport til Hanoi Lufthavn. Hjemrejse med Qatar Airways kl. 08.40. Hotellet vil sørge for morgenmadsbokse

Hjemrejse via Doha(2½ times ventetid). Ankomst København kl. 20.25

Anvendte hoteller:

Conifer Grand Hotel Hanoi

Hanoi | 3½-stjernet | Conifergrand hotel

Calypso Cruise

Halong| 3½-stjernet | Calypso Cruises

Romance Hotel

Hue City | 3½-stjernet | Romance hotel

Emerald Riverside Resort

Hoi An | 4-stjernet | Emerald Hoian Riverside

Bliss Hoi An Beach Resort

Hoi An | 4½-stjernet | Bliss Hoian

Flower Garden Hanoi

Hanoi | 3-stjernet | Flower Garden hotel

 

Posted by

Britta Sandager

Jeg arrangerer flere singlerejser om året, til det meste af verden, derudover kan der være forskellige event/weekendophold.