Krydstogt på Rhônefloden 22/8

Hvornår:
22. august 2024 kl. 7:25 – 28. august 2024 kl. 14:05
2024-08-22T07:25:00+02:00
2024-08-28T14:05:00+02:00
Hvor:
Lyon, Frankrig
Pris:
14.999 - 20.499
Kontakt:
Britta Sandager

   

    

Førsteklasses krydstogt på Rhônefloden den 22/8 – 28/8

Pt. er vi 17 deltager.  Tilbage er 3 kahytter. Gerne til mænd, da der kun er 2 med.

Velkommen ombord på et vaskeægte livsnyderkrydstogt på Rhônefloden.  Når man tænker på Rhône, så er lækker mad og liflige vine formentlig det første der falder en ind.  Området er et af verdens ældste vindistrikter og vinene herfra er elsket over hele verdenen. Men Rhôneflodens bredder gemmer også på en perlerække af skønne byer, betagende og frugtbar natur, UNESCO verdensarv og meget mere. På dette flodkrydstogt oplever vi det allerbedste af Rhône og vi tager også en afstikker til maleriske Provence. Du kan også glæde dig til at opleve Camargue-deltaet, hvor vi ser flamingoer, vilde heste, cowboys og besøger en traditionel ”manada”, samt Van Goghs elskede Arles. Ombord på vores 5-ankrede premium-skib, som kun er for Rejseklubbens gæster, bliver vi forkælet med lækker mad, tilberedt af skibets franske kokke og som kronen på værket har vi inkluderet en fantastisk middag på en 2-stjernet Michelin-restaurant – velbekomme!

USP’er
5-ankret Premium-skib kun med danske gæster

Middag på 2-stjernet Michelin-restaurant inkluderet

Forplejning af høj kvalitet inkl. drikkevarer

Besøg i Carmargue og på traditionel manade

Pris MS Van Gogh

Pr. person i dobbeltkahyt på Hoveddæk: 14.999  – rabat 500 kr.          
Pr. person i enekahyt på Hoveddæk: 20.499  – rabat 500 kr.                                     
Pr. person i dobbeltkahyt på Øvre dæk: 17.299  – rabat 500 kr.   

Rabatten på de 500 kr. falder væk fra den 31/2-24

Hoveddæk: 31 x dobbeltkahyt, 3 x enekahyt
Øvre dæk: 19 x dobbeltkahyt

Inkluderet i prisen
Fly fra Billund eller København til Lyon t/r inkl. bagage
Transport mellem lufthavn og skib
Alle kendte skatter og afgifter
6 overnatninger på 5-ankret flodskib
6 x morgenmad ombord
5 x frokost ombord
5 x middag ombord inkl. gallamiddag
1 x middag på 2-stjernet Michelin-restaurant
Drikkevarer til alle måltider
All Inclusive ombord
Udflugter jf. rejsebeskrivelse
Carmargue-deltat med besøg på ”manada”
La Cité du Chocolat Valrhona inkl. entré
Dansk rejseleder
Medrejsende Britta Sandager

Program

Dag 1. Lyon
Efter ankomst til Lyon lufthavn kører vi til centrum af byen, hvor Rhônefloden og bifloden Saône mødes. Vi går ombord på flodskibet og bliver budt velkommen af skibets personale. Om aftenen serveres velkomstmiddagen skibets stemningsfulde restaurant efterfulgt af aftenunderholdning.

Dag 2. Smag på Lyon og gourmet i Collonges-Au-Mont-D’Or
Lyon er Frankrigs absolutte højborg for gastronomi. Vi tilbringer formiddagen med at udforske denne skønne by på en spændende byrundtur til fods. Her ser vi bl.a. Fourvière Hill med den hvide basilika samt en fantastisk udsigt over Lyon og Vieux Lyon, som er det historiske centrum. Der vil vi også være besøge i det berømte indendørs madmarked, Les Halles de Lyon. Det er her alle Lyons store kokke køber mange af deres råvarer, og her er der rig mulighed for smagsprøver af lokale specialiteter. Skibet sejler dernæst ind på Saônefloden mod Collonges-au-Mont-d’Or. Her kan vi se frem til en gastronomisk oplevelse af højeste kaliber: en eksklusiv Michelin-middag i den verdensberømte restaurant Abbaye de Collonges af den nu afdøde mesterkok, Paul Bocuse. Restauranten er pt. indehaver af 2 Michelin-stjerner. Middagen varer ca. 3,5 timer og inkluderer 6-7 retter, cocktails og udsøgte vine. Velbekomme! Efter middagen sejler skibet sydover ad Rhônefloden.

Dag 3. Tain l’Hermitage, chokolade og Avignon
Vi når frem til den lille vinby, Tain l’Hermitage, hvor vi spadserer en tur i de idylliske gader. Herefter besøger vi chokoladeoplevelsescenteret, Cité du Chocolat af Valrhona, hvor tænderne løber i vand allerede så snart man træder ind ad døren. Her skal vi udforske, dufte og smage chokolade i alle afskygninger samt lære mere om fremstilling af den fine, franske delikatesse. Om eftermiddagen fortsætter krydstogtet mod Avignon, hvor skibet ankommer om aftenen. Middag og underholdning ombord.

Dag 4. Avignon og Gordes i Provence
Pavebyen Avignon er på dagens program. I den gamle bydel er der mulighed for at udforske det imponerende pavepalads, som er verdens største gotiske palads (entré ca. EUR 12,00). Den enorme konstruktion bærer præg af at være både en fæstning, som kan forsvare den katolske kirkes position, og et komfortabelt palads, hvor paven kunne residere i smukke omgivelser. Senere tager vi på udflugt til den fantastiske Provence-by, Gordes – en af Frankrigs absolut smukkeste landsbyer. Byen ligger billedskønt på en klippe med en enestående udsigt over de mageløse landskaber. På udflugten ser vi bl.a. byens vidunderlige kirke og det bastante slot, som begge ligger på landsbyens højeste punkt. Vi oplever også klostret Sénanque, som ligger omringet af Provences ikoniske lavendelmarker. Skibet sejler dernæst videre mod Arles. Fra soldækket kan du nyde Provences fantastiske landskaber glide roligt forbi. Middag og aftenunderholdning ombord.

Dag 5. Fra Arles, Carmargue og Viviers
I dag går vi i selveste Van Goghs fodspor i den skønne by Arles, hvor den store maler blev inspireret til værkerne Café Terrace at Night, Maison Jaune og flere andre berømte malerier. Sener tager vi på en udflugt til vådområdet Camargue, hvor vi kan opleve flamingoer, sorte tyre, de berømte Camargue-heste, cowboys samt flotte salt- og rismarker. Vi besøger også en ”manada” (en tyreavlsgård), hvor vi hører mere om manadiernes arbejde med opdræt af de prægtige dyr. Oplevelsen afsluttes med en forfriskning, inden vi er tilbage på skibet. Eftermiddagen kan tilbringes på soldækket, mens skibet roligt glider forbi smukke landskaber, Valence og nougatbyen Montélimar.

Dag 6. Viviers og Gorges de l’Ardèche
Fra morgenstunden tager vi på en byrundtur i den lille, charmerende by Viviers. Byen er som et open-air-museum med et utal af prægtige bygninger og snoede, brostensbelagte gader. Senere er et af rejsens højdepunkter på programmet, nemlig udflugten til Gorges de l’Ardèche. Med bus kører vi ind i landet langs Ardèche-floden forbi smukke og utæmmede landskaber. Vi ser bl.a. mesterværket Pont d’Arc – en naturskabt klippebro samt de umådeligt smukke Madeleine-grotter, hvor man kan tage på underjordisk vandring. Tilbage på skibet i La Vuelte sættes kursen mod Lyon. Om aftenen er der festlig gallamiddag ombord efterfulgt af underholdning.

Dag 7. Lyon
Vores franske livsnydereventyr lakker mod enden. Vi tager afsked med skibet og dets venlige personale og kører i lufthavnen, hvorfra vi flyver hjem til Danmark.

Bindende tilmelding
til Britta Sandager her:  Tilmelding rejse

Teknisk Rejsearrangør: Bravo Tours  Rejsegarantifonden nr. 3320.
Betaling afregnes direkte med Bravo Tours som fremsender billet. Der tilknyttes én mailadresse pr. værelse. Dvs. de to der deler værelse skal kommunikere med hinanden omkring betaling samt øvrige informationer, der bliver sendt ud.

MS Van Gogh
Skønt 5-ankret premium-skib fra det anerkendte rederi CroisiEurope. Skibet er indrettet i med inspiration fra Van Gogh, som ofte benyttede blå nuancer i sine malerier. Skibet har plads til 105 passager som serviceres af den 25 mand store besætning, som bl.a. omfatter franske kokke og professionelle tjenere.

På skibets Hoveddæk finder man nogle dejlige udvendige kahytter på ca. 15 m2 (enekahytter er ca. 11 m2). Kahytterne er udstyret med bl.a. tv, safeboks, aircondition, gratis WiFi, hårtørrer, bad og toilet. Vinduerne kan åbnes for oven.

Beliggende på Øvre dæk finder man de resterende kahytter, som også er på ca. 15 m2 (enekahytter er ca. 11 m2). Kahytterne har samme udstyr, som kahytter på hoveddæk, men har desuden fransk balkon. På Øvre dæk finder man også restauranten og loungen med tilhørende dansegulv.

På soldækket kan man nyde livet i en solseng med et køligt glas i hånden, mens man betragter landskaberne der langsomt glider forbi. Her er også et skyggeområde med borde og stole. I løbet af flodkrydstogtet er der forskellige aktiviteter på soldækket, så som yoga og gymnastik.

Forplejningen på MS Van Gogh er ganske glimrende. Hver morgen kan du nyde en stor buffet med både varme og kolde retter. Til frokost og aftensmad serveres lækre menuer tilberedt af skibets dygtige kokke. I tidrummet 11.00 til 23.00 er øl, vand og skibets vine inkluderet. I baren kan man, i samme tidsrum, få kaffe, te, drinks med lokal spiritus m.m.

Se skibet her: Van Gogh

Fly
22.08.2024      Billund – Paris                            07:25-09:20   AF
22.08.2024      Paris – Lyon                                11:50-12:55    AF

28.08.2024      Lyon-Amsterdam                       14:05-15:40    KLM
28.08.2024      Amsterdam-Billund                   16:45-17:50    KLM

22.08.2024      København – Paris                     09:55-11:55    AF
22.08.2024      Paris – Lyon                                12:40-13:45    AF

28.08.2024      Lyon-Paris                                   14:35-15:45    AF
28.08.2024      Paris-København                       17:50-19:40    AF

Praktisk information:
Vejret: Juli – august: dag 24-26˚ C, nat 15-17˚ C
Valuta: Euro
Sprog: Fransk
El: Standard (adapter ikke nødvendig)

Posted by

Britta Sandager

Jeg arrangerer flere singlerejser om året, til det meste af verden, derudover kan der være forskellige event/weekendophold.