Thailand og Dubai

Hvornår:
22. februar 2019 kl. 14:20 – 8. marts 2019 kl. 12:20
2019-02-22T14:20:00+01:00
2019-03-08T12:20:00+01:00
Pris:
14550 kr.
Kontakt:
Britta Sandager
Thailand og Dubai

28 deltager på denne skønne rejse – Rejsen er UDSOLGT

Tag med på denne spændende rejse til Thailand og Dubai.

Rundrejsen byder på oplevelser i metropolen Dubai. Her skal vi på en spændende byrundtur, hvor vi blandt andet besøger verdens højeste hus Burj Khalifa, hvor vi fra 124 etage, skal nyde udsigten over Dubai. Der er også afsat tid på egen hånd i Dubai til at udforske byen.

I Dubai bor vi på det centrale 4-stjernede Golden Tulip Al Barsha Hotel.

Vi flyver fra Dubai til Bangkok og bliver her mødt af vores danske rejseleder. I Thailand skal vi opleve Bangkoks største attraktioner såsom Grand Palace, China Town og Chayo Phaya Floden

Rundrejsen byder også på oplevelser ved Kanchanaburi vest for Bangkok. Her oplever vi Broen Over Floden Kwai og kører med tog på ”Dødens Jernbane”. Området ved Kanchanaburi var under 2 Verdenskrig udgangspunkt for bygning af en japansk forsyningsjernbane til Burma. Ved River Kwai bor vi 1 nat på Kwai floden på det prisbelønnede River Kwai Jungle Raft og 1 nat på River Kwai Resotel. Turen ved River Kwai byder også på smukke naturscenerier.

Efter oplevelser ved River Kwai forsætter rejsen ad den Thailandske Bugt til Hua Hin. Det royale feriested Hua Hin er en af Thailands ældste feriedestinationer.

Glæd dig til smukke strande, palmer, natmarkeder og et hyggeligt bymiljø. Vi bor på et central placeret 4-stjernet resort ikke langt fra Market Village (shoppingcenter) og fra Hua Hin Natmarked. Hotellet ligger også meget tæt på stranden. Har man lyst til en dagstur til den smukke ø Koh Talu for at snorkle og bade er det muligt (mod tillæg).

Vi har 2 overnatninger i Bangkok på Furama Silom**** og 2 overnatninger i Kanchanaburi på hhv. River Kwai Jungle Raft*** og River Kwai Resotel, samt 6 nætter i Hua Hin på Kiang Haad Beach Resort****.

Pris pr. person i delt værelse 14.550 kr.

Pris i enkeltværelse 17.850 kr.

Prisen inkluderer

  • Emirates Airlines Kastrup-Dubai-Bangkok-Kastrup
  • 3 nætter i Dubai på Golden Tulip Hotel Al Barsha Hotel
  • Halvdags Byrundtur i Dubai (inkl Dubai Muesem) med engelsktalende lokalguide
  • 124th Floor Billetter Burj Khalifa (aftentur)
  • Rundrejse i Thailand inkl. entreer til nævnte attraktioner.
  • Engelsktalende lokalguide samt dansk rejseleder på rundrejse-delen (ej på ferien i Hua Hin)
  • Indkvartering på hotel og lodge
  • Al transport jf. dagsprogram
  • Morgenmad dagligt
  • 3 x Frokost og 1 x Aftensmad
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
  • Konkursdækning
  • Alle Skatter og Afgifter
  • Ansvarsrisikogebyr

 Prisen inkluderer ikke

  • Rejseforsikring og Afbestillingsforsikring (gult og blåt sygesikringskort dækker ikke på rejsen)
  • Drikkepenge til lokalguider og chauffører (beregn 250 kr.)
  • Tilslutningsfly fra Provinsen 1.200 kr.
  • Tillæg for eventuelle ekstra arrangementer
  • Alt ikke nævnt under ”Prisen inkluderer”
  • Udflugt til øen Koh Talu 550 kr. (skal bestilles hjemmefra)

 Anvendte hoteller:

 Det er muligt med opgradring til Deluxe Pool Access på Kiang Haad Beach. Merprisen er i alt 1.680 kr. per værelse. Der er begrænset antal Pool Access værelser. Fordeles efter først-til-mølle.

Bindende tilmelding

til Britta Sandager her:

Teknisk Rejsearrangør:

Asien Travel ApS, Rejsegarantifonden nr. 2249.
Betaling afregnes via netbank direkte til Asien Travel som fremsender rejsebevis via mail.
Første rate kr. 7.000 betales 8 dage efter modtagelse af rejsebevis. Restbeløbet betales den 1. december.

Facebook:

”Sol Rejser for singler”  Facebook

Der oprettes en Facebookgruppe for deltagerne på rejsen, her kan der skrives sammen og deles billeder.

Provinstilslutning:

Hvis der ønskes provinstilslutning, skal dette oplyses ved bestillingen af rejsen. Prisen er 1.200 kr. for en retur. Der tages forbehold for udsolgte afgange. 

Forbehold og ændringer:

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Asien Travel tilstræber altid at afvikle programmet sådan som det er foreskrevet i det anførte program, men det kan af hensyn til lokale omstændigheder; seværdighedernes åbningstider og andre praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i anden rækkefølge end den planlagte.

Asien Travel gør opmærksom på, at rejsen er underlagt lokale forhold, hvor både naturkræfter og levevis er anderledes end i Danmark. Det betyder at force majeure situationer kan opstå med tilhørende forsinkelser og aflysninger, der undtagelsesvist vil medføre ændringer i programplanen. Vejrforhold, vejforhold problemer med køretøjer, gæsternes fysiske formåen samt forsinkede flyafgange kan medføre ændringer i rejsen, og at programpunkter risikerer at udgå.

Rejsen er underlagt Asien Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forventes at være bekendt med.

Specielle ønsker om bord på flyet:

Asien Travel modtager naturligvis gerne ønsker om f.eks placering om bord på flyet. Disse ønsker
lader vi gå videre til flyselskabet, men vi kan af gode grunde ikke garantere, at ønskerne
opfyldes, da flyselskabet er beslutningstager vedrørende den endelige placering. Ønsker man specialforplejning om bord på flyet, eksempelvis diabetikermad, skal det bestilles senest 3 uger inden afrejse. I visse tilfælde kan flyselskabet kræve betaling for specialforplejning

Drikkepenge:

I Danmark er vi ikke vant til kotumen med drikkepenge, på samme måde som man er det i
eksempelvis flere steder i Asien. Flere steder i Asien er drikkepengesystemet mere organiseret,
og der kan være en formodning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rundrejsen modtager en vis sum drikkepenge. Rejsens pris inkluderer ikke personlige drikkepenge, i det dette er et individuelt anliggende, og noget som bør gives efter fortjeneste. Asien Travel giver løn til chauffører og lokalguider m.v., men flere steder er lønnen i servicebranchen afstemt efter, at man modtager drikkepenge. Vi bør dog understrege, at drikkepenge naturligvis er individuelle og frivillige.

15 dages program

Fredag 22/2 FU
Afrejse fra København kl. 14:20 med Emirates Airline. Ankomst til Dubai Lufthavn kl. 23:45 (lokal tid). Efter bagageformaliteter møder I lokalguide og chauffør. Herefter transport til hotellet. Overnatning i Dubai på Hotel Golden Tulip Al Barsha****.

Lørdag 23/2 M

Byrundtur i Dubai med lokalguide: Dubai Museum, i den gamle bygning fra 1799 (der regnes for den ældste bygning i Dubai), fortælles Dubais historie gennem tiderne. Her kan ses alt fra gamle fiskerbåde og beduinlejre til kostumer og perlesmykker.

Bastakiya Kvarteret, den ældste bydel, fra 1690, man startede med at renovere den i 2005, fantastiske bygninger og små gader, som mest ligner labyrinter.

Dubai Marine, er en kunstig kanalby 3 km lang med højhuse omkring og med en flot lystbådehavn.

Sheik Zayed Road, E 11 motorvejen. I Dubai selv har meget af motorvejen 7 til 8 baner i hver retning.

Burj Khalifa, besøg på 124 etage og nyd udsigten over Dubai. Det tager omkring et minut med den lynhurtige elevator. Det 828 meter høje tårn er verdens højeste bygning.

Dubai Fountain springvandet ved Burj Khalifa og Dubai Mall, er en kæmpe, kunstig sø, hvor der med fast interval opføres et ”springvandshow” med lys og musik. Specielt om aftenen er det flot at se det elegante show, hvor vandstråler skyder 150 meter op i luften i takt til musikken.

Søndag 24/2 M

Se Dubai på egen hånd. Tag en taxa udenfor hotellet, det er billigt at køre rundt i, når man er 4 personer.

Palmeøen, der er 3 palmeøre, Palm Jumeirah den første blev færdig i 2006. man kan også tage metroen.

Lille Venedig, Madinat Jumeirah er bygget op som en kopi af en klassisk, arabisk souk, med trapper til små, ”hemmelige” terrasser og kanaler man kan sejle i.

Dubai Mall, verdens største shoppingcenter med 1200 butikker, et kæmpe akvarium, en indendørs forlystelsespark samt ikke mindst en skøjtebane med olympiske mål.

Jumeirah Mosque er den eneste moske i hele Dubai, der også har adgang for ikke-muslimer. Bygningen i sig selv er en oplevelse værd – ikke mindst om aftenen, hvor der kommer lys på. Rundvisning om formiddagen.

Mandag 25/2 M/FU

Afrejse fra Dubai kl. 11:45. Ankomst Bangkok 20:50. Efter bagageformaliteter møder vi den danske rejseleder og lokalguide. Allerede på vejen mod vort hotel, vil de første indtryk af million-byen, begynde at forplante sig. Der findes ingen anden by som Bangkok, og mulighederne er her uanede. Vi bor i Silom-distriket på Furama Silom**** overnatning i Superior værelse.

Tirsdag 26/2 M/F/D

På denne dag byder vi på besøg ved måske et af Thailand vigtigste områder, nemlig Grand Palace (Phra Borom Maha Ratcha Wang). Lad dig lede ind i en verden af Østens Mystisk, Buddhistiske Kosmologi og et væld af farver og sanseindtryk. Grand Palace, som blev påbegyndt opført i 1782 af Rama I, var i mange år residens for de thailandske konger. Det var egentlig først efter mordet på Rama VIII, at den nulevende kong Rama IV, valgte at flytte residensen til et andet palads i Bangkok, nemlig Chitralada. Grand Palace er et område, der huser mange af Thailands vigtigste bygninger, blandt andet templet med Smaragdbuddhaen, Wat Phra Kaew; Dusit Phra og ikke mindst Chakri Mahaprasad, opført af Rama V, med indflydelse fra den italienske renæssance. Vi får en grundig introduktion til alle de vigtigste bygninger og templer, og når du forlader Grand Palace, vil du være mættet af nye indtryk.

Bangkok er også kaldet ”Østens Venedig”. Da H.N Andersen, der siden grundlagde ØK kom til Bangkok i slutningen af 1800-tallet, var Bangkok så og sige en by på vand. Der var kun få veje, og man bevægede sig i stedet for rundt via kanalerne. Kanalerne hedder egentlig ”Klong”, og det er præcist på disse ”Klonger” at vi nu skal bevæge os ud på. Turen går ned til Chao Paya floden, hvor vi med en hyret båd bevæger os ud på hovedfloden, men vi besøger også nogle af de mindre kanaler. På vores kanalrundfart passerer vi blandt andet Morgengryets tempel, Wat Arun og vi ser også Grand Palace fra vandsiden, samt flere andre interessante bygninger. Når vi begiver os ud i de mindre kanaler, kommer vi helt tæt på dagligdagen blandt helt almindelige thaiere, og du får et indblik i, hvordan Bangkok så ud for 30 år siden.

Efter sejlturen byder vi på en veltilberedt frokost ved floden. Det er naturligvis det thailandske køkken, som med sine mange nye smage og sanseoplevelser, viser dig en ny smuk side af Thailand.

Videre på vores byrundtur og kulturrejse besøger vi Wat Po hvor Thailands største liggende Buddha er placeret. Denne Buddhastatue er ikke mindre end 45 meter lang og belagt med bladguld. Templet var egentlig Thailands første universitet og samtidig også det ældste tempel i Bangkok. Langt de fleste turister, ser blot den liggende Buddha og forlader derefter Wat Po, hvilket virkelig er en skam. Wat Po er egentlig bygget helt tilbage i 1600-tallet og har en udsøgt samling af Buddhafigurer; Chedier og ikke mindst Massageskolen.

Efter besøget ved Wat Po bevæger vi os ned i Chinatown. Hovedparten af de etniske kinesere er bosat her, og vi går en tur i de smalle gader, hvor alt mellem himmel og jord er til salg, og hvor der er et leben som man ikke finder andet sted i Bangkok.

Midt på eftermiddagen er vi tilbage på hotellet, hvor der vil være tid til afslapning. Aftenen byder på Dinner Cruise på Chayo Phaya Floden. Overnatning Furama Silom****.

Onsdag 27/2 M/F

Vi forlader på denne dag Bangkok og fortsætter vores rejse mod Kanchanaburi. Byen blev for alvor kendt under 2. verdenskrig, da krigsfanger fra England, Holland, Australien osv. byggede den Bro, der siden skulle blive berømt, og også ligge navn til en prisbelønnet film. Det er naturligvis Broen Over Floden Kwai, som er et af hovedattraktionerne i Kanchanaburi. Flere tusinde krigsfanger døde under opførelsen af denne jernbane, og den skæbnesvangre historie får vi fortalt, når vi ankommer til det interessante JEATH museum. Derefter fortsætter vi videre til selve Broen Over Floden Kwai, hvor der vil være god tid til, at se og opleve dette bevis på hvor grusom krig er.

Herefter spiser vi frokost ved Kwai Floden

Dernæst besøger vi Hell Fire Pass, som ligger lidt uden for Kanchanaburi. Hell Fire Pass var det sted, hvor man havde de største problemer med at opfører Jernbanen. Man sprængte sig gennem klipper, og det siges, at for hver jernbanesvælde der er lagt, er en krigsfange omkommet. Både Hell Fire Pass og det tilhørende Museum er i dag varetaget af den Australske Regering, og det kan være svært at begrebsliggøre når man går rundt i Hell Fire Pass, hvor uvirkelige forhold krigsfangerne har arbejdet under.

På denne dag skal vi også ud og køre med det lokale tog på Dødens Jernbane, og vi rejser selvfølgelig på turistklasse, så vi får mulighed for at opleve noget af det lokale liv. Togturen bevæger sig gennem smukke landskaber langs marker med tabioka og med smukke udsigter til Kwai floden. Vi sejler hen på eftermiddagen på Kwai Floden til vort overnatningssted River Kwai Jungle Raft. Vi bor i “Flydende Bungalow”. Stedet er utrolig naturskønt. Bemærk at der ikke er elektricitet på resortet.

 Torsdag 28/2 M/F

Dagen byder på en smuk sejltur til Sai Yok vandfaldet hvor det vil være muligt at slappe af og nyde de smukke omgivelser. Vi besøger også Lawa Grotterne og tager på tømmerflådesejlads på Kwai Floden. Vi overnatter på det smukt beliggende River Kwai Resotel.

Fredag 1/3 M/F

Vort sidste stop i Kanchanaburi er Mindekirkegården, Chon Kai, som er et meget fredfyldt sted, hvor omkring 2000 krigsfanger ligger begravet. Kirkegården er meget smukt vedligeholdt med blomster og smukke træer. Der er også 2 danskere begravet på denne Kirkegård. Herefter forsætter rejsen til Hua Hin. Byen er kendt som et af Thailands ældste feriemål, og er særdeles egnet hvis man ønsker afslapning, gode strande og et hyggeligt bymiljø. Overnatning på Kiang Haad Beach****

Lørdag 2/3 M

Bo på Kiang Haad Beach**** Hua Hin i Deluxe Pool View og Deluxe City View. (tidligere D Varee)

 Søndag 3/3 M

Bo på Kiang Haad Beach**** Hua Hin i Deluxe Pool View og Deluxe City View

Mandag 4/3 M

Det er muligt at komme på en heldagstur til øen Koh Talu. Rigtig godt for snorkling og smukke omgivelser. Ligger ca. 3 timers kørsel fra Hua Hin. Pris 550 kr. Bo på Kiang Haad Beach**** Hua Hin

Tirsdag 5/3 M

Bo på Kiang Haad Beach**** Hua Hin i Deluxe Pool View og Deluxe City View

Onsdag 6/3 M

Bo på Kiang Haad Beach**** Hua Hin i Deluxe Pool View og Deluxe City View

 Torsdag 7/3 M

Transport fra Hua Hin til Bangkok Lufthavn (3 timer)

Fredag 8/3 FU

Hjemrejse med Emirates kl. 03:00. Ankomst København kl. 12:20

Mellemlanding i Dubai med 1 times ventetid.

M=Morgenmad F=Frokost A=Aftensmad FU=Fuld forplejning på fly

Posted by

Britta Sandager

Jeg arrangerer flere singlerejser om året, til det meste af verden, derudover kan der være forskellige event/weekendophold.