Barcelona og La Pineda, Spanien

Hvornår:
17. september 2021 kl. 16:20 – 24. september 2021 kl. 12:40
2021-09-17T16:20:00+02:00
2021-09-24T12:40:00+02:00
Hvor:
Hotel Golden Costa Salou
La Pineda
Spanien
Pris:
5300
Kontakt:
Britta Sandager

   

Luksusrejse til Barcelona og La Pineda i Spanien den 17. sept. 2021

Vi er ca. 50 deltager på denne rejse, så der er lavet en ny rejse den 27/9 til La Pineda.

Vi skal bo på et 4-stjernet voksen Hotel direkte ved stranden.

Ferie for livsnydere. Træk stikket ud og nyd et ophold helt i dit eget tempo. Vælg selv til og fra i det store udvalg af oplevelser og aktiviteter. Intet stress og jag, kun fællesskab og dejlige dage sammen med andre voksne.

Vi skal bo på et nybygget luksus Hotel i La Pineda. Det er beliggende med en fantastisk udsigt få meter fra stranden ved strandpromenaden Vila-Seca. Endvidere er det et voksen-hotel, beliggende i hjertet af Costa Daurada i kystbyen La Pineda.

Det er det ideelle hotel til at slappe af, eller til at bruge som base i det skønne område. Det 4-stjernede Hotel Golden Costa Salou har kun 168 værelser. Dejlig swimmingpool med smukke anlagte udendørs arealer, samt forskellige rum og stemninger. Hotellet ligger i et område med sport, fritidsfornøjelser, spa, gymnastiksal, og en buffetrestaurant med middelhavsretter tilberedt for de kræsne. Du kan desuden nyde en storslået tagterrasse, hvor du har en flot havudsigt.

Pris med halvpension i delt værelse pr. person 5.300 kr.

Pris med halvpension i enkeltværelse 6.500 kr.
Begrænset antal

Prisen indeholder

  • Fly fra København eller Billund til Barcelona t/r
  • 7 overnatninger på det 4-stjernede Hotel Golden Costa Salou ****
  • Morgenmad alle dage
  • Middagsbuffet 0,25 cl vin og 0,25 cl vand alle dage
  • Velkomstmøde og rundvisning fra Viva Service-Guide
  • Gratis poolhåndklæder (depositum)
  • Gratis WiFi
  • Max. 25 kg kuffert og en indtjekket kabinekuffert (max. 10 kg og 55 x 40 x 20) og en taske som kan ligge under sædet (max. 40 x 30 x 20 cm)
  • Bustransfer t/r
  • Fælles gåtur til Cap Salou

Tilvalg

  • Pooludsigt 350 kr. (begrænset antal)
  • Afbestillingsforsikring 395 kr.

Bindende tilmelding 
til Britta Sandager

Der oprettes en Facebookgruppe for deltagerne på rejsen, her kan der skrives sammen og deles billeder. Desuden lægges deltagerlisten ind i gruppen for evt. samkørsel.

Teknisk Rejsearrangør
Viva Tours, Rejsegarantifond nr. 1243
Betaling afregnes direkte med Viva Tours, som fremsender rejsebevis.

  1. rate: Depositum på 1.500 kr. senest 8 dage efter bestilling af rejsen.
  2. rate: Det resterende beløb betales senest to måneder før din rejse.

Flytider med Vueling
Fra Billund 17/9 kl. 16.20-19.10 – Fra Barcelona 24/9 kl. 12.45-15.40
Fra København 17/9 kl. 17.15-20.15  – Fra Barcelona 24/9 kl. 13.25-16.30

Eller fra Barcelona mandag den 27/9 kl. 12.45-15.40 / 13.25-16.30
for dem som tager 3 ekstra overnatninger i Barcelona.

Bemærk flytiderne er vejledende og kan ændres indtil afrejse
Seneste mødetid i lufthavnen på udrejsen er to timer før afrejse.

Bagageregler for grupperejser:
Man kan have en kuffert på max. 25 kg og en kabinekuffert max. 10 kg som måler 55 x 40 x 20 med, men de skal begge tjekket ind på flyet ved skranken – derudover må man tage en taske med ind i flyet, som kan ligge under sædet max. 40 x 30 x 20 cm.
Hvis du ikke tjekker din kabinekuffert ind sammen med din kuffert, eller ikke har betalt ekstra gebyr for Priority boarding service, som indeholder 2 tasker med ind i flyet – koster det 25 euro i gebyr.
Vejer din kuffert mere end 25 kg, koster det 12 euro i gebyr pr. ekstra kg.
Tjek ind i lufthavnen
I tjekker ind ved selvbetjening-standerne med jeres pas under flyselskabet Vueling, med jeres bookingnr. som står på det rejsebevis, I har fået. Der printes boardingkort og bagagelabels ud til jer. I skal trykke på 1 eller 2 bagage, alt efter om jeres håndbagage skal tjekkes ind. Efter at have sat bagagelabels på, aflevere I jeres kuffert ved selvbetjeningsskranken.

Coronapas
Man skal være færdigvaccineret mod corona senest 14 dage før afrejse, og der skal medbringes en negativ PCR- eller antigentest. PCR-testen skal være taget maksimalt 72 timer før indrejse. Antigentesten (kviktesten) skal være taget maksimalt 48 timer før indrejse.  App til coronapas kan du have på din mobil. Jeg vil anbefale, at alle tager en PCR-test, så er vi sikker på ikke at smitte nogen.

Krav om indrejseformular til Spanien
Alle rejsende via fly skal udfylde en elektronisk indrejseformular med kontakt- og sundhedsoplysninger før indrejse i Spanien. Formularen kan udfyldes online tidligst 48 timer før indrejse. Du kan finde formularen her eller via app SpTH spain Travel health (både til Android og Apple). men appen virker ikke altid, så tag både udfyldt papir og app med.

Du bør downloade Udenrigsministeriets app “Rejseklar” og tilmelde dig “Danskerlisten”, så modtager du information direkte fra dem, hvis der sker større ændringer  i indrejserestriktionerne, eller hvis rejsevejledningen skifter farve.

Faciliteter på hotellet

  • Gratis trådløs internetadgang overalt på hotellet og værelser
  • Udendørs pool med gratis liggestole og parasoller
  • Tagterrasse med balinesiske solsenge
  • Opvarmet indendørs pool med hydrojet, airbeds og vandstråler.
  • Spa: sauna, dampbad, sensationsbrusere og opvarmede loungestole
  • Gratis poolhåndklæde (depositum)
  • Massager og skønhedsbehandlinger (€)
  • Fitness center
  • Poolbord
  • Buffet Restaurant
  • Hovedbar

Se billeder af hotellet her: Golden Costa Salou 

Se hotellets hjemmeside her

Varieret og omfattende underholdningsprogram
Der er et storslået underholdningsteam som tilbyder flere muligheder for aktiviteter, som du kan nyde under dit ophold, såsom akvagym, vandre- og cykelture, workshops, yoga og pilates, sjove spil og aktiviteter til at styrke musklerne desuden aftenunderholdning.

Premium værelse
Dette moderne og luftige designværelse på 20 m² er designet til højst 2 voksne og inkluderer en bred vifte af faciliteter, der gør dit ophold behageligt.

Faciliteter på værelset

  • Aircondition (fra juni til september)
  • Gratis wifi
  • telefon
  • Sikkerhedsboks
  • Satellit-tv
  • Roomservice (tillægsgebyr)
  • Nespresso kaffemaskine med daglig påfyldning
  • Badeværelse med bruser, hårtørrer og toiletartikler
  • Badekåbe og hjemmesko (efter anmodning)

Området
La Pineda ligger tæt ved Salou på den spanske Middelhavskyst, 110 km fra Barcelona, er en af de mest populære feriebyer på Costa Dorada, hvor en perlerække af lange sandstrande veksler med smukke klippefyldte bugter. La Pineda er kystbyens rolige og afslappede område med de skønneste spisesteder, små fiskerestauranter og en fantastisk badestrand. Langs strandpromenaden ligger der små butikker med tøj, sko og souvenirers.

Her findes også en af Europas største og mest spændende forlystelsesparker, Port Aventura, med et væld af rutsjebaner, forlyster og temaområder. Absolut et besøg værd for alle aldersgrupper.

Bussen holder så den er nem at tage ind til de nærmeste byer. Der er ca. 10 km til den historiske by Tarragona, som er et besøg værd med sin rigdom af gamle bygninger og monumenter, herunder romersk arkitektur, amfiteatre og klostre. Også Reus med de fantastiske shoppinggader, Antonio Gaudi museum og et helt specielt liv. I begge byer er der gode caféer og restauranter.

Tilkøb til Rejsen – Udsolgt

Barcelona 24/9 – 27/9 2021

Vi skal bo tæt på Las Ramblas.

Det 4-stjernede Medinaceli Hotel er et luksuriøst og elegant hotel, der ligger i en majestætisk og ædel bygning. The palace of the duke of Medinaceli from Barcelona. Hotellet ligger i et af de mest charmerende kvarterer i Barcelona, det gotiske distrikt.  Hotellet råder over en storslået lounge, hvor man kan slappe af og hygge sig.

Medinaceli Hotel ligger ved siden af ​​den livlige Ramblas, strandpromenaden og meget tæt på stranden og havnen. Placering er perfekt for komfortabelt og nemt besøg af det store antal turistmål i Barcelona.

Pristillæg i delt værelse 1.450 kr. 

Pristillæg i enkeltværelse 2.150 kr.

Prisen indeholder

  • 3 overnatninger på Hotel Medinaceli****
  • Morgenmad alle dage
  • Bustransfer t/r
  • Gratis WiFi

Det gamle palads er omdannet til det elegante 4-stjernede Hotel Medinaceli, hotellet har 78 rummelige og lyse værelser, lydisoleret for maksimal komfort, flot dekoreret. Beliggende i det smukke gotiske kvarter i Barcelona. Nyd blandt andet en fremragende internetforbindelse, aircondition og satellit-tv.

De komfortable værelser er udstyret med komplet badeværelse med hårtørre og toiletartikler.

Det berømte Boqueria-marked ligger blot få minutters gang fra Hotellet. Barcelona Port Vell ligger mindre end 500 m derfra.

Hotellet kan ses her: Medinaceli

             

 

Posted by

Britta Sandager

Jeg arrangerer flere singlerejser om året, til det meste af verden, derudover kan der være forskellige event/weekendophold.