Koh Chang, Thailand 15/11

Hvornår:
15. november 2024 kl. 13:50 – 29. november 2024 kl. 6:35
2024-11-15T13:50:00+01:00
2024-11-29T06:35:00+01:00
Hvor:
Koh Chang, Koh Kood og Rayong
Thailand
Pris:
15.990 / 21.140
Kontakt:
Britta Sandager

   

Singlerejse til Thailand den 15 – 29 november 2024

Direkte med THAI Airways til Bangkok

Oplev 3 destinationer i Thailand: Koh Chang, Koh Kood og Rayong. Vi byder på et tropisk eventyr med ensomme strande, fantastisk natur, spændende udflugter og muligheden for at komme helt ned i tempo.

Pt. 2 deltager.

Rejsen tager os til Koh Chang Nationale Marinepark der ligger sydøst for Bangkok. Nationalparken er bestående af mere end 50 øer og selve Koh Chang byder på en af de bedst bevarede tropiske regnskove i Sydøstasien. Koh Chang har formået at bibeholde en meget charmerende ”laid-back”-atmosfære og inviterer til ferie i nedsat tempo. Koh Chang er en stor Ø, men på grund af geografien og det flotte kuperede terræn er der relativt få hoteller på øen.

Vi besøger også øen Koh Kood der byder på skøn natur, palmefyldte strande og gode muligheder for at snorkle eller dykke. På Koh Kood kan du tage på udflugt til vandfald, leje cykel eller scooter og besøge fiskerlandsbyer og små ensomme strande.

Efter vores øhop begiver vi os til Rayong på fastlandet. Rayong byder på dejlige lange strande og mulighed for at tage på udflugter til mindre byer, markeder og omkringliggende øer. Rayong ser ikke mange udenlandske turister så stedet har en skøn lokal atmosfære. Glæd dig til skønt luksus hotel, små strandbarer og restauranter med masser af frisk seafood.

Pris:

15.990 kr. per person i delt dobbeltværelse

21.140 kr. per person i enkeltværelse

Prisen stiger 500 kr. fra den 1. juni

Prisen inkluderer:

  • THAI Airways København-Bangkok t/r
  • 25 kg indchecket bagage med THAI Airways
  • Al transport i Thailand
  • 16-22 nov: 6 nætter KC Grande Resort**** i 1 x Deluxe Room
  • 22-25 nov: 3 nætter Koh Kood Paradise Beach Resort**** i 1 x Superior Room
  • 25-28 nov: 3 nætter Rayong Marriott Resort & Spa***** i 1 x Deluxe Ocean View
  • Morgenmad dagligt
  • Alle skatter og afgifter / Bidrag til Rejsegarantifonden
  • God service og ingen skjulte gebyrer
  • Medrejsende Britta Sandager

Prisen inkluderer ikke:

  • Rejseforsikring og Afbestillingsforsikring (gult og blåt sygesikringskort dækker ikke på rejsen)
  • Tilslutningsfly fra Provinsen, fra 1400,- per person
  • Tillæg for eventuelle ekstra arrangementer
  • Alt ikke nævnt under ”Prisen inkluderer”

Tilkøb som bestilles ved tilmelding:

  • Ø-rundtur Koh Chang 400 kr. (skal bestilles hjemmefra)
  • Thai Cooking School Koh Chang 325 kr. (skal bestilles hjemmefra)
  • Thai Fun Cruise Koh Chang 275 kr. (skal bestilles hjemmefra)
  • Koh Kood Paradise Beach Resort: Upgrade til Deluxe Villa, 490 kr per person (skal bestilles hjemmefra)

Bindende tilmelding inden 15. august:
Til Britta Sandager via tilmeldingsskema: Tilmelding rejse

med fulde navn som i respektive pas, adresse, mobil nr., fødselsdag, e-mail og hvis deltagelse i udflugten samt pasnr. og udløbsdato. Der er kun 18 pladser, så det er hurtig tilmelding.

Teknisk Rejsearrangør:
Asien Travel ApS, Rejsegarantifonden nr. 2249.
Betaling afregnes via netbank direkte til Asien Travel som fremsender rejsebevis via mail.
Første rate kr. 9.000 betales 8 dage efter bestilling af rejsen. Restbeløbet betales den 1 september

Provinstilslutning:
Hvis der ønskes provinstilslutning, skal dette oplyses ved bestillingen af rejsen. Prisen er fra 1400,- for en retur. Der tages forbehold for udsolgte afgange.

Forbehold og ændringer:
Der tages forbehold for ændringer i programmet. Asien Travel tilstræber altid at afvikle programmet sådan som det er foreskrevet i det anførte program, men det kan af hensyn til lokale omstændigheder; seværdighedernes åbningstider og andre praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i anden rækkefølge end den planlagte.

Asien Travel gør opmærksom på, at rejsen er underlagt lokale forhold, hvor både naturkræfter og levevis er anderledes end i Danmark. Det betyder at force majeure situationer kan opstå med tilhørende forsinkelser og aflysninger, der undtagelsesvist vil medføre ændringer i programplanen. Vejrforhold, vejforhold problemer med køretøjer, gæsternes fysiske formåen samt forsinkede flyafgange kan medføre ændringer i rejsen, og at programpunkter risikerer at udgå.

Rejsen er underlagt Asien Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forventes at være bekendt med.

Specielle ønsker om bord på flyet:
Asien Travel modtager naturligvis gerne ønsker om f.eks. placering om bord på flyet. Disse ønsker lader vi gå videre til flyselskabet, men vi kan af gode grunde ikke garantere, at ønskerne opfyldes, da flyselskabet er beslutningstager vedrørende den endelige placering. Ønsker man specialforplejning om bord på flyet, f.eks. diabetikermad, skal det bestilles senest 3 uger inden afrejse. I visse tilfælde kan flyselskabet kræve betaling for specialforplejning.

Drikkepenge:
I Danmark er vi ikke vant til kutymen med drikkepenge, på samme måde som man er det i f.eks. flere steder i Asien. Flere steder i Asien er drikkepengesystemet mere organiseret, og der kan være en formodning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rundrejsen modtager en vis sum drikkepenge. Rejsens pris inkluderer ikke personlige drikkepenge, i det dette er et individuelt anliggende, og noget som bør gives efter fortjeneste. Asien Travel giver løn til chauffører og lokalguider m.v., men flere steder er lønnen i servicebranchen afstemt efter, at man modtager drikkepenge. Vi bør dog understrege, at drikkepenge naturligvis er individuelle og frivillige.

     

Dagsprogram:

–  15 november: Dag 1: Afrejse fra København kl. 13:50 med THAI Airways. Direkte fly til Bangkok

–  16 november: Dag 2: Ankomst Bangkok Lufthavn kl. 06:20 (lokal tid)

Transport til Koh Chang (4½ times transport til færgen. Færgeoverfarten tager ½-time)

   Overnatning: KC Grande Resort**** i 1 x Deluxe Room

–  17 november: Dag 3: Overnatning: KC Grande Resort i 1 x Deluxe Room

–  18 november: Dag 4: Overnatning: KC Grande Resort i 1 x Deluxe Room

Ø-rundtur Koh Chang (400 kr.)

–  19 november: Dag 5: Overnatning: KC Grande Resort i 1 x Deluxe Room

–  20 november: Dag 6: Overnatning: KC Grande Resort i 1 x Deluxe Room

Thai Fun Cruises Koh Chang (275 kr.)

–  21 november: Dag 7: Overnatning: KC Grande Resort i 1 x Deluxe Room

Thai Cooking School Koh Chang (325 kr.)

–  22 november: Dag 8: Transport til Koh Kood (1 times sejlads)

   Overnatning: Koh Kood Paradise Beach Resort**** i 1 x Superior Room

–  23 november: Dag 10: Overnatning: Koh Kood Paradise Beach Resort i 1 x Superior Room

–  24 november: Dag 11: Overnatning: Koh Kood Paradise Beach Resort i 1 x Superior Room

–  25 november: Dag 12: Transport til fastlandet (1 times sejlads. Herefter transport til Rayong 2½ time)

   Overnatning: Rayong Marriott Resort & Spa i 1 x Deluxe Ocean View

–  26 november: Dag 13: Overnatning: Rayong Marriott Resort & Spa***** i 1 x Deluxe Ocean View

–  27 november: Dag 14: Overnatning: Rayong Marriott Resort & Spa i 1 x Deluxe Ocean View

–  28 november: Dag 15: Transport til Bangkok Lufthavn (3½ time).
Hjemrejse med THAI Airways kl. 00:30 (29 november).

–  29 november: Dag 16: Ankomst København kl. 06:35

Udflugter:

Ø-rundtur Koh Chang (heldagstur – privat tur)

Vi besøger den uturistede og spændende østlige side af Koh Chang. Få et godt samlet indtryk af Thailands næststørste ø. Vi besøger udsigtspunktet ved White Sand Beach, før vi fortsætter til øens nordlige spids. Her besøger vi et åndehus dedikeret til den kinesiske buddhisme. Vi fortsætter ned ad østkysten og besøger de smukke mangroveskove i Salak Kok, hvor vi tager på en bådtur gennem mangroverne. Du kan vælge mellem traditionelle thailandske både eller kajakker.

Derefter fortsætter vi til Salak Phet og besøger det største tempel på østsiden, hvor vores guide vil fortælle dig mere om buddhismen. Frokost nyder vi i Salak Phet. Om eftermiddagen tager vi dig til Shambala Beach Bar i den smukke Klong Son-bugt. Dette er en af de bedst bevarede hemmeligheder på Koh Chang og et fantastisk sted at slappe af og svømme. Vi er retur på hotellet sidst på eftermiddagen.

Thai Cooking School (halvdagstur – join tur, dvs tur med andre)

Lær at tilberede lækre thailandske retter. Glæd dig til f.eks grøn thailandsk karry, duftende supper eller wokstegt kylling med cashewnødder og meget mere.

Thai Fun Cruise (heldagstur – join tur, dvs tur med andre)

Thai Fun Cruise er 24 meter lang med 3 dæk. Der er god sikkerhed, komfort, venligt flersproget personale, vestlige toiletter, ferskvand til brusere og en svømmeplatform med trapper til vandet.

Thai Fun byder på en dag med besøg ved flere tropiske øer og mindst 2 stop for snorkling. Der serveres en lækker thailandsk frokostbuffet og kaffe om eftermiddagen. Du kan slappe af i din egen komfortable stol, nyde din lækre mad og krydstogt mellem tropiske drømmeøer med al den komfort, der er nødvendig.

Anvendte hoteller:

KC Grande – Koh Chang | 4-stjernet | KC Koh Chang  

Koh Kood Paradise Beach Resort – Koh Kood | 4-stjernet | Koh Kood Paradise beach 

Mariott Rayong – Rayong | 4½-stjernet | Rayong Marriott resort and spa

Posted by

Britta Sandager

Jeg arrangerer flere singlerejser om året, til det meste af verden, derudover kan der være forskellige event/weekendophold.