Alanya, Tyrkiet 26/9

Hvornår:
26. september 2023 kl. 10:10 – 3. oktober 2023 kl. 9:25
2023-09-26T10:10:00+02:00
2023-10-03T09:25:00+02:00
Hvor:
Kaila City Hotel
Oba Alanya Tyrkiet
Pris:
5.995 / 6.995
Kontakt:
Britta Sandager

Singlerejse til Alanya, Tyrkiet den 26/9 – 3/10

Sol, strand, koncert og andre oplevelser

Der er 39 deltager, rejsen er udsolgt.

Vores rejse til smukke Alanya er fyldt med indhold, oplevelser og hyggeligt samvær. Samtidig bor vi 75 meter fra Middelhavets blå bølger og lige ved den smukke strandpromenade. Det 4-stjernede Kaila City by Dolphin ligger ligeledes centralt i Oba med fred og ro, men alligevel op og ned ad Oba Hovedgaden med masser af butikker, restauranter og lokale boder. Hotellet ligger ca. 3 km øst for Alanya, hertil kan man tage shuttlebussen, som køre næsten forbi hotellet.

På denne rejse er der både tid til at opleve og slappe af. De som har lyst kan opleve Alanya fra søsiden på en smuk bådtur, hvor man også nyder aftensmaden og den flotte solnedgang. Der er festmiddag inden koncerten med det danske band Hula Hula onsdag aften. Man kan også besøge markedet som ligger tæt på hotellet. Udover den super populære koncertaften vil der flere aftener også være musikalsk underholdning på hotellet. Rejsen er med all inclusive.

Pris

5.995 kr. pr. person i delt dobbeltværelse

6.995 kr. pr. person i enkeltværelse

Prisen indeholder
– Fly fra Billund og Kastrup til Antalia t/r
– Bagage 20 kg og 8 kg håndbagage
– Direkte transfer til hotellet t/r
– Bor på Kaila City Hotel 4****
– All inklusive (mad og drikke)
– Gratis Wi Fi
– Velkomstmøde
– Fitnesscenter og sauna
– Middag og koncert med Mr. Smoking 27/9
– Musikalsk underholdning på hotellet
– Strand og pool-håndklæder
– Liggestole ved poolen og stranden
– Service, rejsegaranti og ansvarsforsikring
– Medrejsende gruppeleder fra Brittas Rejser er Elisabeth Ahle Jensen

Se hotellet her: Kaila City Hotel

Bindende tilmelding senest den 14. august
til Britta Sandager her: Tilmelding

Der oprettes en lukket Facebookgruppe for deltagerne på rejsen, her kan der skrives sammen og deles billeder. Desuden lægges deltagerlisten ind i gruppen til evt. samkørsel.

Teknisk Rejsearrangør
Dolphin Travel, Rejsegarantifond nr. 2858
Betaling afregnes direkte med Dolphin Travel, som fremsender rejsebevis.
1. rate: Depositum på kr.1.500,- senest 8 dage efter bestilling af rejsen.
2. rate: Det resterende beløb betales senest to måneder før din rejse.

Flytider
Billund – Antalya 10.10 – 15:00 – Sunexpress
Antalya – Billund – 06:10 – 09:15 – Rejsetid ca. 4 timer (lokale tider)

Kbh – Antalya – 09:40 – 14:25 – Sunexpress
Antalya – Kbh – 06:00 – 08:40 – Rejsetid ca. 4 timer

Aktiviteter

Onsdag 27/9
Middag og koncert med Mr. Smoking – Smokie Tribute
Husker du hittene Living next door to Alice, Mexican Girl, Oh Carol, Have you ever seen the rain? og mange flere. Det bliver en aften ned af memory lane udelukkende med sange vi elsker og husker som et fantastisk tilbageblik på Chris Normanns kæmpe sangskat.

Torsdag 28/9
Aften Sunset bådtur – Tilvalg 175 kr.
Nyd synet af den smukke solnedgang fra havet. Tag med på en anderledes bådtur, når vi sejler ud og nyder det sidste af dagens solstråler inden solen går ned. Båden sejler ud fra havnen i Alanya og følger en smuk rute langs med kysten, forbi Det Røde tårn, Skibsværftet, grotterne og borgklippen. Undervejs er der naturligvis flere stop for badepauser, så du kan få en svømmetur i det indbydende blå Middelhav – er man heldige, møder man havskildpadder og delfiner på sejlturen.

Der stoppes et smukt og roligt sted for at spise aftensmaden lige inden solnedgang.
Sejlturen fra Alanya havn er en enestående mulighed for at opleve noget af historien om Alanya, Middelhavet, Det Røde Tårn og det gamle Værft og nyde en dukkert i Middelhavet.

Torsdag 28/9
Torsmur marked – i gåafstand

Mandag 2/10
Oba marked – i gåafstand

Værelser
Smagfuldt indrettede dobbeltværelser på 28 m2. Alle værelser indeholder en dobbeltseng eller 2 enkeltsenge, lænestol, TV, telefon, aircondition, minikøleskab, el-kedel, sikkerhedsboks (mod betaling) og balkon med 2 stole og bord. Badeværelse med brusekabine m.m. og hårtørrer. Gratis wifi.

SPA-center
Wellness Center skaber den magiske verden, der får dig til at føle dig bedre tilpas med sit brede koncept, der er specielt gennemtænkt for at opfylde gæsternes forventninger.

Unikke behandlinger, der giver liv til din krop og sjæl, de mest luksuriøse, effektive applikationer i verden, unikke massagebehandlinger, de mest udsøgte materialer og fascinerende dufte…

Med tyrkisk bad, skrubbeskum og mange specielle massagebehandlinger venter vi på at rense din krop og sjæl på ferie ved hjælp af vandets helbredende kraft.

Tyrkisk bad og massage m.m. er mod betaling.

All inclusive

HOVEDRESTAURANT
Morgenmad 07:00-09:00
Sen morgenmad 09:00-10:00
Frokost 12-30-14:00
Middag 19:00-21:00

POOL BAR
10:00-24:00 Alle alkoholholdige og ikke-alkoholholdige drikkevarer
14:00-17:00 Snackservice
16:00-17:00 Te- og wienerbrødsservice
17:00-18:00 Istid

STRAND BAR
Vores strand ligger 100 meter væk
10.00-17.30: Alkoholfri sodavand

Alanya – Sydkystens perle
Alanya har en fantastisk smuk placering på Tyrkiets sydkyst, direkte ud til det lune Middelhav og med de naturskønne Taurusbjerge som baggrund. I hjertet af byen finder du den stemningsfulde basar. Her kan du købe alt fra smykker og krydderier til kunsthåndværk og kopivarer af mere eller mindre tvivlsom kvalitet. Her kan være gode penge at spare på bl.a. lædervarer, keramik og lamper. Basaren er dog langt fra det eneste sted i Alanya, hvor du kan gøre ferien indkøb – i byens indkøbscenter, Alanyum, og langs Alanyas hovedgade, Atatürk Boulevard, findes masser af butikker med alt, hvad hjertet kan begære af tøj, legetøj, kosmetik, tasker og meget mere. Rundt omkring i byen findes desuden flere forskellige markeder, som er værd at besøge.

Hyggelig havn
Tæt ved byens basar finder du Alanyas hyggelige havn. Langs havnen findes et væld af gode restauranter og caféer, hvor du kan nyde et lækkert måltid eller en kølig forfriskning med udsigt over havet.

Alanyas seværdigheder
Hævet over Alanya by finder du den imponerende fæstning, som i daglig tale kaldes ”Borgen”. Herfra kan du nyde en storslået udsigt over havet og byen, og når mørket falder på, lyses ruinerne op på smukkeste vis. Når du rejser til Alanya kan det varmt anbefales at planlægge en halvdagstur op til borgen, og når du har gået turen rundt i ruinerne, kan du med fordel tage Alanyas svævebane ned til Damlatas, hvor der venter en anden af Alanyas mest populære seværdigheder; Damlatasgrotterne. I grotterne kan du opleve drypstensformationer, som kan dateres 15-20.000 år tilbage i tiden. Grotterne gemmer desuden på spændende historie fra dengang pirater brugte dem til at holde deres fanger indespærrede.

Alanyas smukke natur
Når du står midt i Alanyas livlige basar, kan det være svært at forestille sig de fantastiske naturoplevelser, der gemmer sig ganske tæt på byens centrum – men du skal ikke lang op i bjergene for, at byens puls bliver afløst af duften af de høje fyrretræer, små fredelige landsbyer og en fortryllende udsigt over kysten. Det kan derfor varmt anbefales, at krydre ferien i Alanya med en køretur langs de snoede bjergveje, hvor du kan opleve den smukke natur, der gemmer sig lige uden for byen. På de varmeste dage kan du med fordel lægge vejen forbi Dim Cay, hvor den kolde smeltevandsflod lokker med en forfriskende svømmetur, og de små restauranter langs floden er klar med frokost i stemningsfulde omgivelser.

Posted by

Britta Sandager

Jeg arrangerer flere singlerejser om året, til det meste af verden, derudover kan der være forskellige event/weekendophold.