Weekend Dolphin Herning 11/4

Hvornår:
11. april 2025 kl. 13:00 – 13. april 2025 kl. 10:00
2025-04-11T13:00:00+02:00
2025-04-13T10:00:00+02:00
Hvor:
Dolphin Hotel Herning
Engdahlsvej 14-16
7400 Herning
Pris:
1.549 kr.
Kontakt:
Britta Sandager

 

Weekendtur Hotel Herning den 11 – 13 april 2025

Tag på et hyggeligt weekendophold med både middag, livemusik samt kulturelle oplevelser.

Pt. 17 deltagere – 2 pladser tilbage. Det kunne være dejligt, hvis lidt flere mænd vil med.

Der er ikke flere værelser på Dolphin Hotel, så vi er flyttet over på Hotel Herning istedet for – Vi har fået 150 kr. i rabat, som kan bruges på transport frem og tilbage om aftenen, så vi undgår at køre i bil.

Hotel Herning er et hyggeligt og familiedrevet hotel, som er nabo til Messecenter Herning og MCH Arena samt Jyske Bank Boxen, et 3-stjernet hotel med 5-stjernet hygge. Her kan I se frem til et dejligt weekendophold med 2 overnatninger.
I løbet af opholdet skal vi have lækker mad hver aften og ikke mindst livemusik efter maden, her er god mulighed for at nyde musikken i godt selskab og måske en dans.

Vi kan glæde os til at høre de populære John Mogensen Live fredag aften. De to brave herrer tager os med på en tur ned af memory lane med de bedste og mest populære John Mogensen hit, og skaber altid en fantastisk stemning. Forsangeren har både John Mogensens look, stemme og karisma!

MD-Duo er en musikalsk duo bestående af Dennis Kristensen og Martin Dinitzen. De spiller lørdag aften en dejlig blanding af diverse store hits fra både danske og udenlandske kunstnere bl.a. Kim Larsen, Thomas Helmig og Creedence Clearwater Revival samtidig med at de inkluderer et par originale sange.

Under jeres weekendophold bliver I indlogeret i et dejligt værelse med et klassisk design og masser af komfort. I kommer ikke til at mangle noget på jeres ophold. Debbe weekendl kan I være sikre på godt humør, hygge og kvalitet – kort sagt: Der er stemningsgaranti.

Hotellet ligger ca. 5 minutters kørsel til gågaden i centrum. Vi skal besøge den ”Hvide By” som ligger ca. 3 km fra hotellet. Her er kunst og kultur.

Lørdag tager vi på en vandretur i den Hvide By, hvor vi bla. kan se kunstværkerne – Cronhammars Elia, Angligården, Skulpturparken og de geometrisk have.

Vi spiser frokost i HEART Café efter vandreturen og ser HEART’s udstilling.

Pris 1.549 kr. pr. person 

Vi har fået 150 kr. i rabat til transport til Dolphin Garage, hvor festen med musik og middag afholdes

Prisen indeholder

  • 2 x overnatninger i enkelt eller dobbeltværelse
  • 2 x morgenbuffet
  • Velkomstkaffe og kage
  • 2-retters middag fredag
  • 3-retters middag lørdag
  • Livemusik John Mogensen Live fredag
  • Livemusik med MD-Duo lørdag
  • Gratis parkering
  • Entré til HEART Museum
  • 1 stk. smørrebrød i HEART Café

Tilmelding senest 16/2

Til Britta Sandager her
Ved tilmelding ovf. 300 kr. via MobilPay – skriv dit fornavn/Herning (nr. oplyses i mail)
Restbeløbet betales til Dolphin hotel som sender opkrævning.
Tilmeldingen er bindende og ved afbud betales pengene ikke retur, dog må du gerne sælge opholdet til en anden.

Facebook
Der oprettes en Facebookgruppe for deltagerne på opholdet, her kan der skrives sammen og deles billeder. Desuden lægges deltagerlisten ind i gruppen for evt. samkørsel.

   

Program

Fredag:
13.00 Vi mødes i Herning midtby hvor vi går en tur i gågaden, kikker butikker, evt. en kop kaffe på en café. Måske vi finder på noget andet.

15.00 Tjek ind på Hotellet

15.00-16.30 Kaffe og kage

18.00 Transport til Dolphin Garage

18.30 2-retters middag i restauranten derefter koncert med John Mogensen Live

Lørdag:
08.00 – 10.00 Morgenmad

10.30 Vandretur i Den hvide by, hvor vi bla. ser Højskolen, Skulpturparken, Angligården, Elia og de Geometriske Haver.

13.00 Frokost i HEART Café – efterfølgende kan vi se HEART’s udstilling

18.00 Transport til Dolphin Garage

18.30 3-retters middag i restauranten derefter koncert med MD-Duo

Søndag:
08.00 – 09.45 Morgenmad

10.00 –  Tjek ud – Farvel og tak for en god weekend.

Der tages forbehold for små programændringer

     

Link:

Hotel Herning: Hotel Herning

Dolphin Garage: Dolphin Garage

Dolphin Hotel: Dolphin Herning

HEART: HEART

Den Hvide By: Den Hvide By

 

Posted by

Britta Sandager

Jeg arrangerer flere singlerejser om året, til det meste af verden, derudover kan der være forskellige event/weekendophold.