Rejser og oplevelser for singler – året rundt

Elsker du at rejse, opleve og møde nye mennesker?
Jeg arrangerer singlerejser og hyggelige ture året rundt – både i Danmark, Europa og oversøisk.
Rejserne er enten med udflugter og oplevelser inkluderet eller med mulighed for at tilkøbe dem på stedet.

Praktisk

Rejser: Betales direkte til rejseselskabet og er dækket af rejsegarantifonden.

Arrangementer i Danmark: Betales enten til stedet eller til mig, alt efter hvad det er. Nogle gange kan der være betaling både til stedet og til mig, hvis jeg fx dækker udgifter til udflugter eller mad.

Jeg glæder mig til at dele gode oplevelser og dejlige minder med dig!

Britta Sandager

 

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Weekendophold på Dolphin Hotel Herning 4/12

december 4 - december 6
Kr.1.499

Juleweekend med musik, dans og hygge Dolphin Hotel Herning

den 4. – 6. december 2026

Vi er nu 19 deltagere. Der er kun herrepladser tilbage – kvinder kan fortsat skrive sig på venteliste.
Oplev en fantastisk december weekend fyldt med julestemning, festlig musik, lækker mad og hyggeligt samvær, når vi inviterer til et stemningsfuldt juleophold på Dolphin Hotel Herning.

Fra det øjeblik I ankommer, bliver I mødt af ægte julehygge og et program spækket med gode oplevelser. Hele weekenden byder på skøn livemusik, festlig stemning og masser af mulighed for at synge med, svinge dansebenene og nyde de hyggelige timer sammen med andre glade gæster.

Glæd jer til en overdådig julefrokost med alle de klassiske favoritter og masser af julelækkerier. Duften af jul breder sig, mens der serveres traditionelle retter, søde fristelser, varme æbleskiver og dampende gløgg i hyggelige omgivelser.

Musikken spiller begge dage, og stemningen bliver helt i top, når dansegulvet åbner, og weekenden for alvor folder sig ud med fest, grin og dejligt samvær. Derudover byder programmet også på hyggelig julebingo med flotte gevinster og masser af god julestemning.

Dette er weekenden, hvor I kan læne jer tilbage, nyde selskabet, musikken og den gode mad — og bare lade juleroen sænke sig.

Ophold og transport

Selve arrangementet afholdes på Dolphin Hotel Herning, mens overnatningen finder sted på Hotel Herning. Hotellet sørger naturligvis for shuttlebus tur/retur mellem hotellerne begge dage, så I nemt og bekvemt kan nyde hele programmet.

En skøn juleweekend med musik, dans, hygge og oplevelser — lige til at glæde sig til.

 Weekendprogram

Fredag:
Kl. 15:00 Check in
Kl. 15:00-16:30 Velkomst kaffe og kage
Kl. 19:00 2-retters menu
Kl. 21:00 Koncert med Dem Du Elsker

Lørdag:
Kl. 08:00-10:00 Morgenmad
Kl. 15:00-16:00 Julebingo med gløgg og æbleskiver
Kl. 18:00 Dolphins store julefrokost inkl. snaps til silden
Kl. 21:00 Koncert med Den Røde Tråd

Søndag:
Kl. 08:00-10:00 Morgenmad
Kl. 10:00 Check ud

Om Kunstnerne

Dem du Elsker spiller danske hits fra 80’erne til nu og skaber en fest med masser af energi! De leverer hvert nummer med respekt og kærlighed, med hits garanti og heltesoloer, giver vi dig og jer en aften med musik DU elsker. Dem Du Elsker er et band med glimt i øjet og hvor alle bliver inviteret med ind i den danske musik skat!

Op igennem 1970’erne henvendte to af de største danske bands sig til hver deres publikum: Shu-bi-dua var de pæne drenge fra Strandvejen, som med deres glade og sjove tekster henvendte sig til hele familien. Gasolin’ derimod blev forbundet med ungdomsoprør, hippier og tjald. Sangene var markante, samfundskritiske, med stærke budskaber og henvendte sig til et mere snævert publikum. Med to så store hitkataloger kan festen ikke undgå at blive en succes. Der er med andre ord fællessangs-garanti! Tænk bare på sange som: Hvalen Hvalborg, Midt om natten, Fed rock, Rabalderstræde, Vuffeli-Vov, Fru Sauterne, Står på en alpetop, Kvinde min, Sexchikane, Tarzan Mamma Mia, Stærk Tobak, Køb bananer, McArine, Hvis din far gi’r dig lov, Den røde tråd og Jutlandia. Den Røde Tråd byder på begge dele!

Pris 1.499 kr. pr. person i delt dobbeltværelse

Tillæg i enkeltværelse 645 kr.

Prisen indeholder

  • 2 x overnatninger på Hotel Herning
  • 2 x morgenmad
  • kaffe og kage fredag
  • 2 retters menu fredag
  • Julebingo med gløgg og æbleskiver
  • julefrokost inkl. snaps til silden
  • Livemusik begge aftner
  • shuttlebus tur/retur
  • Gruppeleder Britta Sandager

Ikke inkluderet

  • Drikkevarer
  • Frokost
  • Transport til Hotel Herning

Tilmelding

Til Britta Sandager her:  Tilmelding

Efter tilmelding får du en mail om, hvordan du betaler.

Tilmeldingen er bindende og ved afbud betales pengene ikke retur, dog må du gerne sælge opholdet til en anden.

Jeg har fået reserveret 22 pladser – hotellet har andre gæster end os.

Facebook
Der oprettes en Facebookgruppe for deltagerne på opholdet, her kan der skrives sammen og deles billeder. Desuden lægges deltagerlisten ind i gruppen for evt. samkørsel.

Dolphin Hotel Herning

Læs om hotel Herning, hvor vi bor: Hotel Herning

Læs om hotellet hvor festen afholdes: Dolphin Herning

Læs om opholdet her: Jul på Dolphin

Detaljer

Arrangør

  • Britta Sandager
  • E-mail info@brittasrejser.dk

Sted

  • Dolphin Hotel Herning
  • Engdahlsvej 16
    Herning, 7400 Denmark
    + Google Maps