Rejser og oplevelser for singler – året rundt

Elsker du at rejse, opleve og møde nye mennesker?
Jeg arrangerer singlerejser og hyggelige ture året rundt – både i Danmark, Europa og oversøisk.
Rejserne er enten med udflugter og oplevelser inkluderet eller med mulighed for at tilkøbe dem på stedet.

Praktisk

Rejser: Betales direkte til rejseselskabet og er dækket af rejsegarantifonden.

Arrangementer i Danmark: Betales enten til stedet eller til mig, alt efter hvad det er. Nogle gange kan der være betaling både til stedet og til mig, hvis jeg fx dækker udgifter til udflugter eller mad.

Jeg glæder mig til at dele gode oplevelser og dejlige minder med dig!

Britta Sandager

 

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Koh Samui, Thailand 28. december 2026

december 28, 2026 - januar 13, 2027
Kr.22.540 – Kr.27.910

Singlerejse til Thailand den 28 december 2026 – 13 januar 2027

Thailand rundrejse med storby, nattog og badeferie på Koh Samui og Koh Phangan

Pt. 11 deltagere – der er 4 pladser tilbage.

Glæd dig til en skøn rejse til Thailand, hvor storbyliv, autentiske oplevelser og afslappende stranddage går hånd i hånd. Rejsen begynder i Bangkok, hvor du bor centralt og får tid til at opleve byens livlige stemning, markeder, templer og spændende gadeliv. Her mærker du kontrasten mellem moderne storby og thailandske traditioner.

Efter dagene i Bangkok fortsætter rejsen med nattog sydpå – en klassisk og stemningsfuld måde at rejse gennem Thailand på. Undervejs oplever du landet på en anderledes og nærværende måde, inden turen går videre med færge til Koh Samui.

På Koh Samui bor du i Chaweng på Baan Chaweng Beach Resort, tæt på stranden og med nem adgang til byens restauranter, butikker og hyggelige aftenliv. Her er der god mulighed for at nyde strandlivet kombineret med lidt mere byliv.

Rejsen afsluttes på Koh Phangan, som er kendt for sine smukke strande, grønne landskaber og mere rolige atmosfære. Øen byder på en fin kombination af små bugter, lokalt hverdagsliv, hyggelige strandrestauranter og naturoplevelser. I bor på Havana Beach Resort, som ligger ved Thong Nai Pan Yai-stranden i den nordøstlige del af øen. Området er kendt for sin afslappede stemning og flotte strand, som egner sig godt til badeferie.

Pris pr. person i delt værelse 22.540 kr.

Pris pr. person i enkeltværelse 27.910 kr.

Prisen inkluderer

  • Singapore Airlines København-Bangkok og Koh Samui-København
  • 23 kg indchecket bagage per person med Singapore Airlines
  • Al transport i Thailand
  • 3 nætter Holiday Inn Bangkok Silom by IHG i Superior room
  • 1 nat i tog Bangkok-Surat Thani samt færge til Koh Samui
  • 6 nætter Baan Chaweng Beach Resort i Superior Building room
  • 4 nætter Havana Beach Resort i Deluxe Room
  • Morgenmad dagligt
  • Alle flyskatter og afgifter / Bidrag til Rejsegarantifonden

 Prisen inkluderer ikke

  • Rejseforsikring og afbestillingsforsikring
  • Tilslutningsfly fra provinsen fra ca. 1.500 kr per person
  • Tillæg for udflugter/arrangementer
  • Alt ikke nævnt under “Prisen inkluderer”

Bindende tilmelding senest 10. juni 2026

Til Britta Sandager – Tilmelding-rejse

Der er 15 pladser – Pt. er vi 10 deltagere.

Rejsen anbefales ikke til gangbesværede

Teknisk rejsearrangør
Asien Travel ApS – Rejsegarantifonden nr. 2249
Betaling sker via netbank direkte til Asien Travel, som fremsender rejsebevis via mail.
Første rate på 8.000 kr betales 8 dage efter bestilling. Restbeløbet betales medio oktober.

Bemærk at togbilletter i Thailand åbnes for reservation ca. 6 måneder før afrejse.
Det er derfor nødvendigt med bestilling af rejsen minimum 6 måneder før afgang for at sikre pladser på nattoget.

Provinstilslutning
Hvis der ønskes provinstilslutning, skal dette oplyses ved bestillingen af rejsen.
Prisen er fra 1500,- for en retur. Der tages forbehold for udsolgte afgange.

Forbehold og ændringer
Der tages forbehold for ændringer i programmet. Asien Travel tilstræber altid at afvikle programmet sådan som det er foreskrevet i det anførte program, men det kan af hensyn til lokale omstændigheder, seværdighedernes åbningstider og andre praktiske forhold være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end den planlagte.

Asien Travel gør opmærksom på, at rejsen er underlagt lokale forhold, hvor både naturkræfter og levevis er anderledes end i Danmark. Det betyder, at force majeure-situationer kan opstå med tilhørende forsinkelser og aflysninger, der undtagelsesvist vil medføre ændringer i programplanen. Vejrforhold, vejforhold, problemer med køretøjer, gæsternes fysiske formåen samt forsinkede flyafgange kan medføre ændringer i rejsen, og at programpunkter risikerer at udgå.

Ønsker om dobbeltseng, separate senge (twin beds), sammenhængende værelser eller særlig værelsesplacering gives gerne videre til hotellerne, men kan desværre ikke garanteres, da dette altid afhænger af hotellets muligheder ved ankomst.

Rejsen er underlagt Asien Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forventes at være bekendt med.

   

Flyrejsen

Mandag 28 december: Afrejse med Singapore Airlines
København-Singapore (kl. 12:00 – 07:30).
Rejsetid 11 timer og 30 minutter
Mellemlanding Singapore: 1 time og 45 minutter

Tirsdag 29 december: Afrejse med Singapore Airlines
Singapore-Bangkok (kl. 09:15 – 11:00).
Rejsetid 2 timer og 45 minutter

Tirsdag 12 januar: Afrejse med Scoot
Koh Samui-Singapore (kl. 19:45 – 22:55).
Rejsetid 2 timer og 10 minutter
Mellemlanding Singapore: 1 time og 30 minutter

Onsdag 13 januar: Afrejse med Singapore Airlines
Singapore-København (kl. 00:25 – 07:10).
Rejsetid 12 timer og 45 minutter

Specielle ønsker om bord på flyet
Asien Travel modtager naturligvis gerne ønsker om f.eks. placering om bord på flyet. Disse ønsker lader vi gå videre til flyselskabet, men vi kan af gode grunde ikke garantere, at ønskerne opfyldes, da flyselskabet er beslutningstager vedrørende den endelige placering.
Ønsker man specialforplejning om bord på flyet, f.eks. diabetikermad, skal det bestilles senest 3 uger inden afrejse. I visse tilfælde kan flyselskabet kræve betaling for specialforplejning.

Drikkepenge
I Danmark er vi ikke vant til kutymen med drikkepenge, på samme måde som man er det i f.eks. flere steder i Asien. Flere steder i Asien er drikkepengesystemet mere organiseret, og der kan være en formodning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rundrejsen modtager en vis sum drikkepenge. Rejsens pris inkluderer ikke personlige drikkepenge, i det dette er et individuelt anliggende, og noget som bør gives efter fortjeneste. Asien Travel giver løn til chauffører og lokalguider m.v., men flere steder er lønnen i servicebranchen afstemt efter, at man modtager drikkepenge. Vi bør dog understrege, at drikkepenge naturligvis er individuelle og frivillige.

Hoteller på rejsen

Holiday Inn Bangkok Silom Bangkok | 4-stjernet | Holiday Inn Bangkok Silom

Baan Chaweng Beach Resort Koh Samui | 3½-stjernet | Baan Chaweng Beach Resort

Havana Beach Resort Koh Phangan | 3-stjernet | Havana Beach Resort

Program

Se programmet her: Singlerejse til Thailand den 28 december 2026 13 januar 2027

Detaljer

Arrangør

  • Britta Sandager
  • E-mail info@brittasrejser.dk

Sted