Rejser og oplevelser for singler – året rundt
Elsker du at rejse, opleve og møde nye mennesker?
Jeg arrangerer singlerejser og hyggelige ture året rundt – både i Danmark, Europa og oversøisk.
Rejserne er enten med udflugter og oplevelser inkluderet eller med mulighed for at tilkøbe dem på stedet.
Praktisk
Rejser: Betales direkte til rejseselskabet og er dækket af rejsegarantifonden.
Arrangementer i Danmark: Betales enten til stedet eller til mig, alt efter hvad det er. Nogle gange kan der være betaling både til stedet og til mig, hvis jeg fx dækker udgifter til udflugter eller mad.
Jeg glæder mig til at dele gode oplevelser og dejlige minder med dig!
Britta Sandager
Island 13/4

Singlerejse til Island 13. – 17. april 2027
Island, med sin magiske natur – nu er der kun 10 pladser tilbage
Når man som rejsende står og skuer ud over den golde og uendelige lavaslette, er man vidne til en natur, der på en og samme måde er barsk men også fascinerende, levende og nærværende.
I århundrede har Islændinge levet side om side med aktive vulkaner, en boblende termisk undergrund med Atlanterhavets rasen i deres baghave.
Men Island er også et land bygget på fortællinger om vikingerne og alfer der bor i klipperne, til det moderne samfund landet er i dag – bygget på respekt for historien og traditionerHer kan man nyde Den Hemmelige Lagunes varme termiske vand, restauranter med nytænkning af den islandske madkunst og et vejrlig der ofte fordrer en varm påklædning.
Som rejsende er det nemt at tabe sit hjerte til Island
Rejsen er lidt anderledes end den typiske Island rejse. Her kører vi i en 17 personers bus, og din danske guide er også chauffør på rejsen. Dermed er der større muligheder for impulsive stop, eller at kunne dvæle i længere tid ved de store oplevelser Island kan byde på.
Som en ekstra luksus til dig som gæst, har vi maksimalt plads til 12 personer + rejselederen.
Bemærk venligst. På rejsen bruger vi dagene fuldt ud, der vil være et par lange dage. Således at vi udnytter tiden på Island bedst muligt.
Pris
Per person i dobbeltværelse 15.495 kr.
Bo i enkeltværelse 19.280 kr.
Rejsens pris inkluderer:
- Fly: København – Keflavik – København
- Overnatninger som beskrevet
- Morgenmad dagligt
- Aftensmad dagligt med 1 øl eller vand
- Oplevelse; Den Gyldne Cirkel
- Entré og håndklæder til Den Hemmelige Lagune
- Sightseeing i Reykjavik
- Færge til Vestmannaeyjar
- Oplevelser på Vestmannaeyjar
- Entré til Eldheimer museum
- Solheimajökull gletsjeren, Skógafoss og Seljalandsfoss vandfaldene
- Lufthavnsskatter, afgifter og brændstoftillæg per 1. maj 2026
- Egen bus med dansk guide/chauffør
- Gruppeleder Britta Sandager
Rejsens pris inkluderer ikke:
- Drikkevarer og måltider der ikke er nævnt i rejsebeskrivelsen
- Årsrejse forsikringer
- Afbestillingsforsikring (per person) 8% af prisen
Flytider
Fra København den 13/4 kl. 14:00 – 15:20
Fra Keflavik den 17/4 kl. 11:00 – 16:10
Bemærk flytiderne er vejledende og kan ændres indtil afrejse
Seneste mødetid i lufthavnen er 2 timer før afrejse.
Bindende tilmelding
til Britta Sandager her: Tilmelding rejse
Rejsen er ikke for gangbesværede.
Der er kun 12 pladser.
Teknisk Rejsearrangør:
OurWorld A/S – Rejsegarantifonden nr.1747
Betaling afregnes direkte med OurWorld A/S som fremsender billet. Depositum kr. 3.000 pr. person samt evt. afbestillingsforsikring efter modtagelse af billet. Betaling af restbeløbet skal være rejsebureauet i hænde senest 60 dage før afrejsedag.
Vi tager forbehold for udsolgte pladser samt tastefejl. Der henvises desuden til de generelle bestemmelser på OurWorld.dk
Facebook
Der oprettes en Facebookgruppe for deltagerne på rejsen, her kan der skrives sammen og deles billeder. Man bliver inviteret ind i gruppen efter tilmelding. Deltagerlisten lægges ind inden afrejse og kan evt. bruges til samkørsel.
Program
Læs programmet her: Island 13. – 17. april 2027 Ourworld
- april: Afrejse til Island
Vi mødes i Københavns lufthavn kl. 12.00. Flyet afgår kl. 14.00 med ankomst lokal tid kl. 15.20 til Islands lufthavn Keflavik.
Efter ankomsten får vi udleveret vores bus, herefter kører vi langs kysten via Grindavik til Hotellet.
Vi skal bl.a. opleve broen over kontinentalpladerne og vores første termiske område samt stå på kanten af den udslugte vulkan – Kerid.
Overnatning: Hotel Eyjafjallajökull, 2 nætter
- april: Sydkysten
Vi forlader hotellet efter morgenmaden og kører direkte til Vik, den sydligst beliggende by på Island, her holder vi en god pause og ser den sorte strand, som er farvet af lava.
Samlet igen, kører vi tilbage mod hotellet, denne gang med en del stop på vejen.
Vi skal bl.a. opleve Solheimajökull, en gletsjer tunge, der skærer sig ned gennem fjeldet.
Vi skal også opleve det imponerende vandfald Skogafoss, hvor der vil være mulighed for at følge en sti til toppen af vandfaldet.
Sidste stop er ved Seljalands vandfaldet, dette vandfald er ikke den eneste grund til at stoppe her, efter 10 minutters gåtur i fladt terræn kommer vi til Gljufrabui – Et mindre vandfald, men det imponerende er hvordan vandfaldet har skåret sig ind i fjeldet. Vi kan se vandfaldet i sikker afstand for vandet, hvis du vil helt tæt på, så husk regntøjet.
- april: Vestmannaøerne
Efter morgenmaden kører vi mod Vestmanna øerne.
Vi skal opleve den største af de i alt 14 øer, der udgør Vestmannaøerne, nemlig øen Heimaey.
Måske man kan huske det voldsomme vulkanudbrud, der næsten lagde øen øde i 1973. Vulkanen Eldfell er stadig så varm, at man kan bage brød på dens sider – tankevækkende.
Vi skal rundt til øens seværdigheder. Vi starter med at køre op på fjeldet, hvorfra vi har den smukkeste udsigt udover det meste af øen, og til mange af de omkringliggende øer og klipper.
Vi skal høre om øernes spændende historie med bl.a. overfald af sørøvere, der kom så langt væk fra som Algeriet.
Vi skal også opleve museet Eldheimar. Et noget anderledes museum, idet museet er bygget omkring et hus, der blev dækket af lava i 1973. En stor lokal indsats har gjort, at huset er gravet fri af lavaen og på skærme, kan vi se, hvordan vulkanudbruddet raserede øen.
Herefter returnerer vi til Island med færgen og kører til vores hotel i Reykjavik.
Vi bor meget centralt med restauranter, cafeer og værtshuse tæt på hotellet.
Der er mulighed for at hvile lidt før vi mødes igen.
Vi går en aftentur rundt i det centrale Reykjavik. Samlet går vi cirka 4 kilometer.
Vi skal bl.a. opleve Hallgrimskirken, udnævnt som et af verdens 50 smukkeste bygningsværker.
Derefter skal vi besøge Harpa, som er Reykjaviks imponerende opera- og koncerthus, som huser Islands symfoniorkester og den islandske opera.
Vi kommer ind i Reykjaviks gamle bymidte med de farverige små huse.
Overnatning: Center Hotel Laugavegur
- april: Den Gyldne Cirkel & Den Hemmelige Lagune
Efter morgenmaden forlader vi hotellet.
Dagens udflugtsmål er Den Gyldne Cirkel.
Vi starter ved ”Den Hemmelige Lagune”. Her kan vi bade og nyde det termiske varme vand. Husk venligst badetøj – håndklæder er bestilt.
Videre til det imponerende Gullfoss vandfald. I dens vandtåge ses ofte en regnbue. Her vil være god tid til at nyde synet og området. Hvis vi er heldige, er vandfaldet ved at fryse til, det er et imponerende syn når vand og is kombineres i forbindelse med et stort vandfald.
Næste stop på turen er ved gejseren Strokkur, der med få minutters mellemrum sender kogende vand og damp op i 30 meters højde. Det bobler og koger overalt i dette termiske område, hvilket er ret fascinerende.
Vi fortsætter til Thingvellir sletten, stedet hvor de første islændinge mødtes for at skabe deres parlament.
Nu kunne vi køre direkte mod Reykjavik, det gør vi ikke, der er stadigvæk steder at opleve. Afhængig af vejret, tager vi enten en tur på fjeldet eller kører over til Hvalfjorden. Uanset hvad vi vælger, venter der store naturoplevelser.
Hvis der er steder vi ikke nåede aftenen før på gå turen i Reykjavik, så når vi det i aften.
- april: Reykjavik
Det er tid til at sige farvel til Island for denne gang.
Vi flyver fra Keflavik kl. 11.00 med ankomst til København kl. 16.10 lokal tid.
