Sommerferie i Danmark

Sundeved Centret ved Sønderborg
Hvornår:
20. juli 2020 kl. 14:00 – 24. juli 2020 kl. 12:00
2020-07-20T14:00:00+02:00
2020-07-24T12:00:00+02:00
Hvor:
Sundeved Centret
Stenderup Kirkebakke 4
Nybøl, 6400 Sønderborg
Denmark
Pris:
1600/1900/2300
Kontakt:
Sommerferie i Danmark @ Sundeved Centret

Sommerferie i Danmark for singler den 20. – 24. juli 2020

UDSOLGT

Danmarks kedeligste sommerferie?
NEJ… Vi har fundet et fantastisk sted, nærmere bestemt i det sydligere Jylland, tæt på den gamle grænse – Sundeved Centret ved Sønderborg – 10 km ind til Sønderborg.

Midt i Sønderjyllands natur og historie. Sundeved Centret er stedet, hvor ferien skal fyldes med gode oplevelser. Naturskønt med Nybølnor /Flensborg Fjord i baggrunden

Sundeved Centret ligger midt i området Sundeved, som er halvøen mellem Aabenraa Fjord og Flensborg Fjord og Sundeved grænser op til Als, hvor Alssund skiller området og giver en masse flot natur. Sundeved Centret har natur- og vandrestier ved døren. Er du mere til bil- end cykelture, så kan mange af cykelruterne fint tages med bil.

Vi skal holde 5 fantastiske feriedage med udflugter, vandreture, oplevelser, workshop, aftenhygge ved bålet. Mega meget hygge, som vi er så gode til.

For at holde prisen nede, skal vi selv stå for maden. Jeg laver en mad- og arbejdsplan som skal følges. Indkøb har jeg foretaget inden opholdet. Der er et nyere industrikøkken og spisesal samt dagligstue i forlængelse af sal.

Prisen indeholder

  • Overnatning i fine værelser
  • WiFi i bygningen og på en stor del af pladsen
  • Morgenmad, frokost og aftensmad
  • Kaffe og kage
  • Velkomstmøde med kaffe og kage kl. 15.00
  • Workshop instruktør
  • Gratis parkering
  • 15 kg bagage eller efter behov

Ikke inkluderet i prisen

  • Materiale til workshop
  • Udflugter – entre
  • Drikkevarer

Senere kommer der et program, som du kan følge, hvis du har lyst. Der kan dog blive ændringer i forhold til vejr og andet.

Facebook

Der oprettes en Facebookgruppe for deltagerne på opholdet, her kan der skrives sammen og deles billeder.
Desuden lægges deltagerlisten ind i gruppen for evt. samkørsel.

Skal og kan du selv medbringe

  • Sengelinned og håndklæder
  • Alt til personligt brug
  • Drikkevarer
  • Snacks
  • Musikinstrumenter
  • Spil
  • Cykel
  • Andet interessant

Faciliteter

  • Senge med dyner og puder
  • Terrasse med stole og borde
  • Der er volleyball net og fodbold mål. Medbring bolde.
  • Vandre og cykelstier

Se Sundeved Centret her: Sundeved Centret

Underholdningsprogram
Kunne du have lyst til at være tovholder på et eller andet arrangement, såsom vandre- og cykelture, workshops, yoga, meditation, musik, sjove spil både ude og inde samt aftenunderholdning, så sig endelig til.

Vandring eller cykling
Sundeved Centret ligger i pragtfulde omgivelser med natur- og vandrestier ved døren. Følg Nybølstien som går igennem Nybøl by til landets mindste og sjoveste skov – Nøffelskoven. I skoven er der mange sjove figurer af træ.

Nybøl Nor Stien der fører langs kysten på den sydlige del af noret til Egernsund, hvorfra man kan forsætte af Gendarmstien, der går langs Flensborg Fjord til Hørup Hav eller helt til grænsen ved Krusaa.

Se her: Naturstier til vandring eller cykling

Egnens seværdigheder
Historiecenter Dybbøl Banke og Dybbøl Mølle, Gråsten Slot og Sønderborg slot

Se her: Besøg egnes seværdigheder:

Grænseland
Lige nu ruller “Grænseland” over DR1, hvor skuespiller Lars Mikkelsen gennemgår Sønderjyllands /Genforeningshistorien over 4 afsnit. Ligeledes har DR1 en ny serie med “Sønderjysk for begyndere”.

Se her: Historien

Posted by

Britta

Jeg arrangerer 4 til 5 singlerejser om året til det meste af verden, derudover kan der være forskellige arrangementer.

Andre rejser og arrangementer til dig